Det bedste jobår i USA siden 1999

Det vælter frem med nye job i USA, hvor ledigheden nu nærmer sig et faretruende lavt niveau. I Europa er arbejdsløsheden derimod fortsat tårnhøj.

Flere og flere amerikanere er kommet i job i USA, hvor ledigheden nu nærmest er helt i bund. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON

Det amerikanske arbejdsmarked kastede 2,95 millioner nye job af sig sidste år, hvilket var den største stigning i beskæftigelsen i hele 15 år. Dermed kom ledigheden ned på 5,6 procent af arbejdsstyrken i december, efter at den var oppe på 6,6 ved begyndelsen af sidste år og helt oppe på 9,8 procent tilbage i december 2009.

Denne hastige optur for beskæftigelsen og tilsvarende store nedtur for ledigheden i USA står i skarp kontrast til udviklingen i Europa, hvor ledigheden kun er faldet ganske lidt og fortsat er oppe på voldsomme 11,5 procent af arbejdsstyrken.

Alene i december kom der 252.000 nye job i USA, så beskæftigelsen nu er tæt på 140 millioner, hvilket er det højeste niveau nogensinde, og pænt mere end de tæt ved 138 millioner, som var i arbejde i USA lige før krisen brød ud i 2008.

Også i USA er der en nedre grænse for, hvor langt arbejdsløsheden kan komme ned, uden at det udløser lønpres, og derfor venter de fleste, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i løbet af i år begynder at sætte renten op, efter at den har ligget tæt på nul siden slutningen af 2008.

Men de nye tal viser dog noget overraskende, at lønpresset i den amerikanske økonomi er aftagende. Timelønningerne faldt således i december med 0,2 procent fra måneden før til 24,57 dollar i timen, eller tæt ved 150 danske kroner. Det kan hænge sammen med, at ganske mange fortsat er uden for arbejdsstyrken og er klar til at tage et job, hvis det kommer. Altså sådan, at den skjulte og reelle ledighed er pænt større, end de officielle tal umiddelbart tyder på.

Solid vækst

Men inflationen i USA er også under de omkring 2,0 procent som Federal Reserve sigter efter, hvorfor den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, næppe har noget hastværk med at få renten sat op.

Fremgangen i USA ventes dog at fortsætte i år. Faktisk venter langt de fleste en pænt højere vækst oppe over tre procent i år, hvilket før eller siden vil presse den amerikanske centralbank til at hæve renten.

Alene forventningen om, at det vil ske, har sammen med fremgangen i den amerikanske økonomi allerede styrket dollaren på betydelig vis på det seneste, så den nu koster mere end seks danske kroner.

»USA har en meget solid jobvækst. Det viser, at der er et meget solidt momentum i den amerikanske vækst,« siger Michael Feroli, der er cheføkonom hos JPMorgan Chase & Co. i New York.

Cheføkonom Ulrik Bie fra Nykredit kalder også dem amerikanske økonomi for »bomstærk« og tilmed uden pris- og lønpres.

»Hvis lønvæksten også havde overrasket opad, ville vi have fremrykket Federal Reserves første renteforhøjelse til april. Men nu holder vi indtil videre fast i, at renten først sættes op til juni. Det er dog meget svært at argumentere for, at amerikansk økonomi fortsat har brug for støttehjul i form af en meget lempelig pengepolitik,« siger Ulrik Bie.

Mange rentegæt

Cheføkonom Jacob Graven fra lige som Nykredit tror mere på juni.

Det sidste referat fra rentemødet fra 7. december hos Federal Reserve indeholdt da heller ikke noget klart signal om nogen snarlig renteforhøjelse, og i hvert fald ikke før tidligst ved udgangen af april.

Stop for støtteopkøb

Federal Reserve har allerede stoppet sine løbende opkøb af obligationer, der var oppe på 85 milliarder dollar om måneden, da de toppede. Det er tiltag af den art, som nu formentlig er på vej i Europa og som Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at komme med flere detaljer om lidt senere på måneden.

Det er med til at styrke dollaren og svække euroen, at ECB skruer op for sine pengepolitiske stimulanser, mens Federal Reserve er ved at trække i land og vende tilbage til mere normale tilstande.

Renten i USA ventes at komme op på 0,75 procent ved udgangen af i år, hvilket svarer til tre normale rentehop på hver 0,25 procentpoint.