Derfor vender de ryggen til aktiebørsen

Fondsbørsen i København har succes med big business-selskaber. Men fejler over for de attraktive selskaber i den store underskov af små og mellemstore selskaber i erhvervslivet.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Egentlig er det en sund virksomhed. Pæn vækst, stabil indtjening, økonomisk solid og veldrevet. 1.900 ansatte, en omsætning på tre mia. kr. og en professionel bestyrelse.

Egentlig burde det være en lækkerbisken for investorer på aktiebørsen i København, NasdaqOMX.

Men sådan er virkeligheden ikke for den mellemstore entreprenørkoncern Arkil Holding med domicil i sønderjyske Haderslev. Fondsbørsen i København og Arkil i Haderslev passer overhovedet ikke sammen, og derfor har hovedaktionærerne nu besluttet at hive Arkil af børsen.

En børsnotering giver ingen mening, hverken for aktionærerne eller for virksomheden Arkil.

Arkil er en af de virksomheder i den berømte underskov i dansk erhvervsliv, som får hjulene til at snurre generelt i erhvervslivet, men samtidig er den også totalt anonym på børsen. Arkil har været børsnoteret i 41 år, men større og større frustrationer har gjort, at de to efterkommere af stifteren Ove Arkil nu vender ryggen til fondsbørsen.

»En børsnotering giver ingen mening, hverken for aktionærerne eller for virksomheden Arkil.«


En overkommelig manøvre for Arkil, et kæmpeproblem for fondsbørsen som handelsplads med aktier.

De to, Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil, er tredje generation, sidder på magten via de stemmetunge A-aktier og leder i dag virksomheden. Sammenlagt har de 22 pct. af aktiekapitalen og 64 pct. af stemmerne. Hovedaktionærerne har tilbudt at købe alle de udestående B-aktier for en pris af 1.550 kr. pr. aktie. En samlet pris på en halv mia. kr.

Det tilbud udløber på mandag. Lykkes det at få over 90 procent af aktierne, kan resten tvangsindløses og selskabet afnoteres. Farvel, men uden den store tak.

Arkil er en såkaldt illikvid aktie, som sjældent handles i større målestok. Og hvis den endelig handles, kan det rykke voldsomt op og ned afhængigt af, hvilke bekræftede og ubekræftede historier der kører på rygtebørsen. De to Arkil-hovedaktionærer har svært ved forlige sig med disse til tider store udsving, som kan give uro og rystelser internt i virksomheden.

Arkil er ikke et enkeltstående tilfælde på børsen. Der er mange illikvide selskaber som Arkil. Virksomheden og mange andre med den hører ret beset ikke til på børsen. I hvert fald ikke som denne handelsplads fungerer i dag.

Der er igennem årene gjort mange charmefremstød over for tusindvis af sunde, veldrevne, små og store privatejede selskaber for at få dem ind på børsen. Der har endog været »børskravlegårde« for de små, hvor selskaber kunne vokse sig større. Uden det store held. På det punkt har børsen i København fejlet.

Det skal med, at børsen har betydeligt mere succes med de helt store selskaber, hvor aktierne handles i stor stil hver dag. Den største succes p.t. er energikoncernen Ørsted, men investorer og aktiehandlere flokkes også om Vestas, Ambu, DSV, Coloplast, Genmab med flere i det »store« C25-indeks samt til dels i aktier blandt »largecap«-selskaberne.

Men så går det i stå. For nogle af selskaberne helt i stå. Interessen fordufter, finanshusene dropper de løbende analyser af selskaberne, og tilbage bliver tilfældigheder, indimellem mystiske handler og – skal man tro Arkil-folket – en masse frustrationer. En masse besvær og derudover omkostninger, som går til spilde.

Børsen var oprindeligt tænkt som en handelsplads, hvor selskaber kunne fremskaffe kapital til vækst. Sådan er det ikke mere. Kapitalfremskaffelse er som regel billigere uden for børsen end via børsen. Og så er der alt bøvlet med at være børsnoteret.

Arkils afnotering er en falliterklæring for fondsbørsen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Arkils afnotering er en falliterklæring for fondsbørsen.«