Derfor siger topcheferne nu nej til ensidigt fokus på profit

Frygten for politisk indgriben får cremen af det amerikanske erhvervsliv til at gå bodsgang med en opfordring til ikke kun at fokusere på profitmaksimering, men også tage mere hensyn til det omkringliggende samfund.

jamie dimon
Topchefen Jamie Dimon fra en af verdens største banker, J.P. Morgan Chase, er bekymret for etikken i Big Business. »Den amerikanske drøm er i live, men flosset,« lyder det. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOLLY RILEY

Kløften mellem erhvervslivets topledere og det omkringliggende samfund, herunder ikke mindst politikerne, har vokset sig afgrundsdyb. Ikke bare i Danmark. Det er en global tendens. En global tillidskrise.

Efter finanskrise, hvidvaskskandaler, optrevling af skattely, brud på sanktioner, grådighed på chefgangene og stigende ulighed i verden er mistilliden og gabet mellem offentligheden og erhvervslivet vokset faretruende. Der er risiko for, at det kan skade erhvervslivet på lang sigt.

Det har fået nogle af de absolut tungeste erhvervsledere både globalt og i Danmark til at gå bodsgang. Næppe kun for samfundets skyld, men måske i højere grad af frygt for politisk indgriben i den frie markedsøkonomi.

»Måske i højere grad af frygt for politisk indgriben «


Erkendelsen af, at erhvervslivet og selv de største virksomheder er en del af det omkringliggende samfund, er kommet sent. Men bedre sent end aldrig. Bankerne i Danmark har ligefrem forpligtet sig på samfundskontrakten med mantraet om »etik før profit«. Men det kom efter først en finanskrise og siden en tillidskrise som følge af hvidvaskskandaler med mere.

I USA er en gruppe af landets absolut mest magtfulde topchefer via netværket The Business Roundtable gået sammen i en fælles udtalelse om forpligtelsen på samfundskontrakten: En ny definition af »the purpose of a corporation« (formålet med selskabet), altså en konkret stillingtagen til, hvorfor den enkelte virksomheder i grunden eksisterer – og med hvilket formål.

Disse tunge amerikanske drenge pirker til noget så helligt som »shareholder value«. Religionen i de seneste årtier – i USA, i Danmark og stort set i hele verden – har været profitmaksimering. Altså et relativt kortsigtet og entydigt fokus på bundlinjen og dermed profitten til aktionærerne.

Opråbet fra de amerikanske topchefer handler ikke om at slippe hensynet til aktionærernes afkast, men om også at tage andre hensyn med ind i selve forretningsdriften og strategien. Altså hensynet til kunderne, til medarbejderne, til lokalsamfundet, til miljø og klima og til offentligheden i øvrigt. Et forretningssyn, som måske kan koste lidt på den korte bane, men til gengæld give mere set i et langsigtet perspektiv.

Og hvem er så underskriverne på denne rækken hånden ud til det omkringliggende samfund i USA? Det er topchefen i J.P. Morgan Chase, Jamie Diamon, det er Amazons Jeff Bezos, det er Apples Tim Cook, det er Boeings Dennis Muilenberg, det er Blackrocks Larry Fink. Perlerækken fortsætter på det niveau.

»Den amerikanske drøm er i live, men flosset,« lyder det således i en pressemeddelelse fra denne magtfulde gruppe.

Det er ikke et opgør med kapitalismen, men i bedste fald et håb om at styre en frit galopperende og dermed selvdestruktiv kapitalisme. I et svagt øjeblik kan man få den tanke, at det også handler om frygten for, hvad amerikanske politikere kan finde på. Eksempelvis at tvangsopsplitte de største af virksomhederne, som i dag har en monopollignende status. Truslen om dette er blevet luftet i amerikanske medier.

Herhjemme gik bankernes førstemand, Michael Rasmussen fra brancheforeningen FinansDanmark, i sin seneste årstale så vidt som til at sætte »etik før profit«. Den har finanssektoren så siden tygget lidt på, alt imens indtjeningen og soliditeten i bankerne er faldet.

Andre topchefer som eksempelvis Ørsteds Henrik Poulsen, ISS-topchefen Jeff Gravenhorst og Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, har opfordret til at tage samfundskontrakten alvorligt og – som jeg forstår det – få konkret indhold i disse udmeldinger.

CBS-professor Steen Thomsen har tidligere i en kronik i Børsen beskrevet, hvordan »Den kapitalistiske grundtanke udfordres«. Med en opfordring til den enkelte virksomhed om at gøre sig det klart, hvorfor virksomheden i grunden eksisterer.

Særlig konkret er »formålet med vores virksomhed« endnu ikke. Om det ender med et konkret paradigmeskifte, eller om det forbliver pæne ord ved særlige lejligheder, er endnu ikke helt til at greje. Og hvordan, det efterfølgende skal kunne måles, blæser endnu i vinden.

Men der synes i hvert fald at være en bevægelse i gang.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Særlig konkret er »formålet med vores virksomhed« endnu ikke«