Derfor siger Mette Frederiksen nej tak til EUs bankunion

Ny rapport om dansk deltagelse i EUs bankunion ventes meget snart. Statsminister Mette Frederiksen (S) er loren ved projektet. Frygten for endnu mere »bankbashing« kan få regeringen til at skyde et ja eller nej yderligere nogle år frem i tiden.

Hm, bankunion eller ikke bankunion? Statsminister Mette Frederiksen ventes i denne eller næste uge at få den længe ventede anbefaling fra et ekspertudvalg om et ja eller nej til EU's bankunion på bordet. Men statsministeren synes loren ved projektet. Det tyder på endnu en udsættelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Er du klar til at stemme om et ja eller nej til EUs bankunion? Ja, undskyld, hvis jeg forstyrrer med så alvorligt et emne. Men efter et laaaangt tilløb kan noget så ufolkeligt som en afstemning om dansk tilslutning til bankunionen komme på tapetet i 2020.

Indrømmet: Det bliver i givet fald næppe en folkesag. Christiansborg er splittet. Venstrefløjen og den yderste højrefløj er imod, borgerlige partier er for, mens statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens vegne svajer i vinden.

Også den finansielle sektor selv er splittet. Nationalbankdirektør Lars Rohde er en varm fortaler for, at vi tilslutter os. De store banker er også for, mens de små og mellemstore banker er imod. Mens eksperter som professor Jesper Rangvid har en både-og attitude.

»Venstrefløjen og den yderste højrefløj er imod, borgerlige partier er for, mens statsminister Mette Frederiksen på regeringens vegne svajer i vinden.«


I denne eller næste uge ventes et embedsmands- og ekspertudvalg, der har bakset med en rapport – og en stillingtagen til Danmarks eventuelle deltagelse i bankunionen – at præsentere sine anbefalinger.

Statsminister Mette Frederiksen har efter noget betænkningstid lovet danskerne en folkeafstemning.

»På min politiske intuition hælder jeg umiddelbart til, at det vil være bedst for det demokratiske samarbejde og for forankringen af beslutningen, at det bliver med en folkeafstemning,« siger statsministeren om et scenarie, hvor regeringen ender med at anbefale et ja.

Justitsministeriet har tidligere afgjort, at deltagelse i EUs bankunion ifølge Grundloven ikke vil være afgivelse af suverænitet, og at der derfor ikke er et lovgivningskrav om en folkeafstemning.

Hvis man skal tolke statsministeren foreløbige udmelding, har Mette Frederiksen i realiteten sagt: Nej, det bliver ikke regeringens politik på nuværende tidspunkt. Uanset hvad ekspertudvalget så måtte komme frem til.

En afstemning om en bankunion risikerer da også let at komme til at handle om alt andet end bankunionen. Nemlig om bankernes blakkede ry, hvidvask, deltagelse i udbytteskat osv. Så hvorfor kaste sig ud i en tabersag? Sådan kunne rationalet fra statsministeren lyde.

EUs bankunion kom på bordet efter den ødelæggende, internationale finanskrise for ti år siden. Euro-landene – som Danmark jo ikke er en del af – gik sammen om en fælles europæisk tilsyns- og bankenhed under Den Europæiske Centralbank med opstart i 2015. Ikke-eurolandene blev tilbudt også at deltage, men foreløbig har Danmark vandret rundt og rundt om den varme grød.

Den danske skepsis skyldes mange forhold: Frygten for syge sydeuropæiske banker. Frygten for at miste retten til selv at bestemme over vores største banker. Frygten for, at vores elskede realkreditsystem ville gå til grunde. Frygt for at alt det, der foregår uden for Danmark, er noget skidt.

Hovedtanken med EUs bankunion er at undgå en nedsmeltning, som den vi oplevede for ti år siden. Derfor skal store banker, der kommer i krise afvikles efter en særlig model, som ikke må koste skatteyderne penge. Hertil et fælles europæisk tilsyn med de store banker.

Uanset, om vi er med i bankunionen eller ej, er vi en del af den internationale finanssektor. Penge flyder frit over landegrænser. Vi kommer under alle omstændigheder til at spille efter de regler, der udstikkes af et samarbejde i EU. Kun derved kan vi for alvor bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering og anden international kriminalitet, der ikke kender landegrænser.

Pakker man de nationalromantiske følelser til side, er det svært at forstå, at vi i Danmark med en åben økonomi og en stor banksektor vælger at stå udenfor. Ikke mindst fordi vi gerne vil udvikle København som et europæisk finanscentrum.

Set i det lys giver det ikke mening at vælge at være udenfor. Det giver i så fald absolut ingen indflydelse på udviklingen for den finansielle sektor i Europa.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Set i det lys giver det ikke mening at stå uden for«