Derfor lukker danske banker ned i udlandet

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

De danske storbanker har rasende travlt med at lukke ned i udlandet. Filialer og kundeporteføljer sælges på stribe. Det handler om imagepleje. Bankerne kan ikke holde til flere skandaler.

Det sker efter en længere periode, hvor de selvsamme banker har haft rasende travlt med at vokse sig store i udlandet.

Og det sker i kølvandet på de senere års række af skandaler med hvidvask, udbytteskat, skattely som Panama Papers-sagen og andre former for urent trav, der har sendt bankernes omdømme i samfundet til tælling. Bankerne er i gang med en kæmpestor oprydning, hvor eksotiske kundegrupper skal skilles ud og sælges fra eller lukkes ned.

Jens Chr. Hansen, Berlingskes erhvervskommentator

»Bankerne er i gang med en kæmpestor oprydning, hvor eksotiske kundegrupper skilles ud og sælges fra eller lukkes ned.«


Jyske Bank-topchef Anders Dam har meddelt, at banken sælger sin filial i Gibraltar. Jyske Bank og Sydbank har tidligere lukket ned i Schweiz. I Nordea har topchefen Casper von Koskul besluttet at sælge og drosle ned på rent udenlandske bankforretninger i Polen, Rusland og Luxembourg, og Danske Bank har lukket ned for de såkaldte non-resident kunder i den skandaliserede filial i Estland.

Når pendulet således nu igen svinger tilbage, lyder den officielle forklaring på, at de respektive banker vil satse på deres kerneforretninger, på hjemlandets kunder samt selvfølgelig servicere de af hjemlandets kunder, som handler rundt om i verden. Men altså ikke kaste sig over filialetableringer og kunder uden for landets grænser, som de reelt ikke kender.

Set udefra kan man dog få den tanke, at bankernes ekspansionslyst i udlandet har ført til, at de respektive banker har fået alt for mange mystiske kunder med ind i butikken. Kunder som ligger et stykke væk fra »kend din kunde«-princippet, som det er nedfældet i en række EU-forordninger og skærpelser fra Finanstilsynet.

Senest har Jyske Bank besluttet at sælge sin problematiske filial i Gibraltar. En filial som i årevis har skabt store indtægter til Jyske Bank, men som med Jan-Henning Spjeldnæs-skandalen i 1990´rne skabte tvivl om, hvad det i grunden var for kunder, der blev betjent i bankens filial på Gibraltarklippen.

I den officielle forklaring fra Jyske Bank henvises til et strategiskifte, og at der ikke længere er »afgørende synergier imellem den danske del af banken og Jyske Bank (Gibraltar)«. Helt præcis hvad det er for synergier, der tidligere har været mellem kunder i Danmark og Gibraltar, står hen i det uvisse.

Nordea meddelte for få dage siden, at banken nedskriver 141 mio. euro – en milliard danske kroner – i forbindelse med salg af udlånsporteføljen i Rusland. Banken har reduceret sin udlånsportefølje i dette marked med 60 procent siden 2014, fordi risikoen på disse forretninger ganske enkelt har været for stor.

Nordea har tidligere været kendt som en meget aktiv deltager på det marked i store syndikerede kreditter til eksempelvis de russiske oligarker.

Da Danske Bank i 00erne havde været på opkøbstogt dels i Irland dels i Finland lød en overskrift i Berlingske sådan:

»Danske Bank vokser stærkt i udlandet, indtægter fra udlandet vokser mest«. Udlandsfesten var på sit højeste.

Netop opkøbet af den finske Sampo Bank skulle siden vise sig at blive et mareridt for Danske Bank. Med i det køb var nemlig filialen i Estland, hvor hvidvaskskandalen siden eksploderede. I mange år lukkede Danske Bank øjnene for, hvad der rent faktisk foregik i filialen i Estland og hvilke kunder, der cirkulerede igennem filialen.

Det er interessant at iagttage, hvordan den kreative bankverden har haft op- og nedture med deres udenlandske filialer og datterselskaber. Helt tilbage i 1980erne skulle stort set alle danske banker til udlandet. Sparekassen SDS åbnede således filialer i London, Luxembourg, Singapore med flere.

Den lille Aktivbanken i Vejle købte pludselig i 1980erne sin egen bank i Californien, National Bank of Long Beach. Blot for nogle år senere at konstatere, at banken brændte sig på den handel, fordi man i Vejle angiveligt ikke anede, hvad man havde købt i Californien.

De ovennævnte skandaler i banksektoren viser, at tilsynsmyndighederne har haft det svært og ikke været gearet til, at bankerne i den grad igennem årtier har været på hidsig væksjagt i udlandet.

Jens Chr. Hansen, Berlingskes erhvervskommentator

»Udfordringen fremover er at være meget mere skarp på kunde-bank relationen.«


Danske Banks hvidvasksag fra Estland, som kostede topchefen Thomas Borgen jobbet, viser, at en del af tilsynet er faldet ned imellem to stole. Det estiske tilsyn har haft ansvaret i Estland, Finanstilsynet har haft ansvaret for Danske Bank i Danmark. Men hvad med transaktioner på tværs.

Udfordringen for banksektoren fremover er at være meget mere skarp på kunde-bank relationen, når de respektive banker bevæger sig uden for landets grænser. Bankhemmeligheden afskærmer en del, men som Danske Bank så smerteligt har måttet erfare med læk fra Estland, kan en stor bank imagemæssigt ikke holde til at lukke kunder ind i butikken, som den ikke kender.

Derfor må man formode, at de danske banker ikke står foran nye, eksotiske filialetableringer på adresser i udlandet, som ikke har relevans for deres forretninger i Danmark og Norden i øvrigt.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator