Derfor holder topchefer lav politisk profil

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton ramte plet, da han under valgkampen i 1992 mod den siddende præsident, George Bush, fik den politiske fejde ført over i økonomiens verden.

Det skete med sloganet »It's the economy, stupid«, der ramte lige ned i amerikanernes pengepung og førte Bill Clinton ind i Det Hvide Hus. Siden har politikere over hele verden fra tid til anden forsøgt sig med noget i samme boldgade – som oftest uden held.

Absolut heller intet tyder på, at folketingsvalget i Danmark denne gang kommer til at handle om økonomi og erhvervsliv. Det selv om både de danske virksomheder og danskerne som helhed økonomisk har det bedre end nogensinde før.

Stort set alle pile peger opad. Problemet er bare, at den danske superøkonomi tages for givet af vælgerne. Der er hverken drama eller stærke følelser i noget så køligt som økonomi og rammevilkår.

»Den danske superøkonomi tages for givet af vælgerne – uden hverken drama eller stærke følelser.«


Ingen tvivl om, at erhvervslivets lobbyorganisationer som eksempelvis DI og Dansk Erhverv vil forsøge at få kravet om bedre rammer for erhvervslivet, mere arbejdskraft, arvebeskatning, mere forskning og bedre uddannelser sat på dagsordenen. Sandsynligvis uden held.

Det skal erhvervslivet måske ikke være så ked af. Risikoen er nemlig, at fokus på businessdanmark i så fald IKKE vil komme til at handle om, hvordan vi forbedrer forholdene for landets flere hundrede tusinder virksomheder, men hurtigt dreje sig over på skandalerne om hvidvask og udbytteskat, topcheflønninger, skattely og lignende sager.

Senest med et par håndfulde sigtelser mod toppersoner i Danske Banks estiske hvidvaskskandale. Og situationen i Nordea er ikke meget bedre.

Disse sager fylder (af gode grunde) overordentligt meget i mediebilledet, og næppe nogen af de toneangivende partier og politikere vil derfor risikere at komme til at stå som forsvarere for den dårlige del af dansk erhvervsliv. Derfor tror jeg heller ikke, at vi får mange af de virkeligt tunge erhvervsledere til at byde ind med holdninger i den valgkamp, som netop er skudt i gang. Der er ikke så meget at klage over.

Set i det store perspektiv kører dansk erhvervsliv i den grad på skinner med fyldte ordrebøger, stigende eksport, skabelse af nye arbejdspladser og flotte bundlinjer i regnskaberne. Det burde man egentlig fejre. Det er værd at huske på, at langt, langt den overvejende del af dansk erhvervsliv er i sit livs form og kører på dydens smalle sti.

Og ja, selvfølgelig er der løbende behov for justering af rammevilkår, behov for at tynde ud i bureaukratiet og tilskudsjunglen og tilpasse lovgivningen til den virkelige verden – men hallo, det er altså samlet set i småtingsafdelingen.

Når jeg taler med topchefer i den tunge ende af dansk erhvervsliv, har de svært ved at få armene ned. Det er fremragende at drive virksomhed i Danmark, et af de absolut bedste steder i Europa. Det er også Christiansborgs fortjeneste.

Danmarks storkøbmand Lars Larsen fra Jysk-koncernen konstaterer, at danske virksomheder samlet set er blandt de lavest beskattede i Europa. Det kan du læse meget mere om i et stort interview, jeg har haft med Lars Larsen, som vi bringer i Business på lørdag.

Så mens politikerne over de næste uger vil slås, så blodet sprøjter på værdier og holdninger, kan vi glæde os over, at den pengemaskine, der skal levere finansieringen til politikernes utallige løfter, kører i noget nær topfart.

Derfor bliver folketingsvalget 2019 ikke et »It's the economy, stupid«-valg, og det fornemmer jeg klart, at perlerækken af danske topchefer er ganske tilfreds med.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Den pengemaskine, der skal levere finansieringen til politikernes utallige løfter, kører i noget nær topfart.«