Derfor giver en opsplitning af Finanstilsynet mening

Finanstilsynet kritiseres fra flere sider. Det er skidt for tilliden. Måske er tiden inde til at tænke i nye baner. Professor Jesper Rangvid, CBS, foreslår en opsplitning og flere opgaver lagt over i Nationalbanken. Nu må bolden ligge hos erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Den nye erhvervsminister, Simon Kollerup (S), har fået noget at tænke over. Nemlig spørgsmålet om en ny organisering af tilsynet med de finansielle huse. Og dermed også en opsplitning af opgaverne mellem Finanstilsynet og Nationalbanken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er svært for Finanstilsynet at sætte fødderne rigtigt. Er tilsynet for hård i filten, er der kritik – er tilsynet for blødsødent eller for lang i spyttet er der ligeledes kritik. Finanskrise, Danske Bank-sagen, Britta-sagen og så videre.

Finanstilsynet, og i særlig grad Finanstilsynets bestyrelse, synes dog heller ikke at gøre det let for sig selv. Der er generel tillid til fagligheden i Finanstilsynets løbende virke, men skjules kan det ikke, at tilliden til Finanstilsynets bestyrelse ikke er, hvad den burde være.

Senest er kritikken haglet ned over Finanstilsynets bestyrelse. Kritik, fordi direktør i Nykredit Tonny Thierry Andersen nu på femte måned ikke kan få at vide, om han er købt eller solgt som nyt medlem af koncerndirektionen i Nykredit. Det er svært at finde en linje i tilsynets håndtering. Hvad venter tilsynsbestyrelsen på? Et signal fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) eller hvad?

»Tilsynsbestyrelsens lange sagsbehandling er både uholdbar og uforståelig.«


Tonny Thierry er fit & proper-godkendt som bestyrelsesmedlem i datterbanken, Nykredit Bank, men altså endnu ikke som direktør i moderselskabet, Nykredit.

Tilsynsbestyrelsens lange sagsbehandling er både uholdbar og uforståelig.

Kravene til at drive finansiel virksomhed er skærpet markant, siden finanskrisen eksploderede for ti år siden. Ikke bare med øgede, skærpede krav til finansielle buffere, men også skærpede krav til direktion og bestyrelse i bankerne – fit & proper – og i sidste ende et øget personligt og økonomisk ansvar for de enkelte i banktoppen.

Finanstilsynet har i forvejen en ganske særlig og meget magtfuld position i Danmark, og med de senere års mange skærpelser er den magt koncentreret yderligere, i sidste ende hos Finanstilsynets bestyrelse. Spørgsmålet er i al sin enkelhed, om tilsynet virker, eller om tilsynet efterhånden har fået for mange kasketter at balancere.

Problemet er, at jo mere magt, der – af politikerne – overdrages til Finanstilsynet, jo mere påtager statens tilsyn sig ansvaret for den næste finanskrise. Hvis man reelt fratager bankejerne og bankbestyrelserne den suveræne ret til at ansætte og fyre sine direktører, påtager tilsynet sig samtidig et medansvar, hvis det går galt.

»Ny opsplitning af opgaver mellem finanstilsynet og Nationalbanken kan være på vej.«


En opsplitning og ny fordeling af tilsynsopgaverne mellem Finanstilsynet og Nationalbanken kan være på vej. Det er ikke første gang, den diskussion dukker op, men den synes aktuel som aldrig nogensinde før.

Professor Jesper Rangvid, Institut for Finansiering ved CBS, og i øvrigt forfatter til Rangvid-rapporten om finanskrisen, foreslår en ny opdeling/opsplitning i en kronik i det respekterede tidsskift Finans/Invest.

»Tilsynet med robustheden af systemisk vigtige finansielle institutioner (bør) fremover varetages af Nationalbanken.«

Rangvid understreger, at han ikke har en fiks og færdig plan for denne opsplitning, men at det er tiden at tænke nyt.

Forenklet sagt handler det om at løfte nogle byrder fra tilsynets skuldre. Således at Nationalbanken fremover får det overordnede ansvar for den finansielle sektor, mens tilsynet fortsat skal have ansvaret for adfærden – blandt andet kredittilsyn og fit & proper.

Det vil i så fald kræve et endnu tættere og mere fortroligt samarbejde mellem Nationalbanken og Finanstilsynet.

Rangvid finder anledning til denne præcisering: »Det er altid ledelserne af finansielle virksomheder, der har det endelige ansvar for driften af disse. Både når det går godt, og når det går skidt.«

Interessant, at det har været nødvendigt at slå det fast. For mig at se en indikation på eller en frygt for, at noget af ansvaret for en banks ve og vel er flyttet fra bankledelserne over på tilsynet.

Tilsynsledelsen ved formanden, David Lando, og direktør Jesper Berg afviser en opsplitning i en kronik, ligeledes i Finans/Invest. Blandt andet på grund af vidensdeling og den oparbejdede kultur i tilsynet. Samt med den væsentlige tilføjelse, at Finanstilsynet kan tåle og holde til at blive kraftigt kritiseret. Det vil en centralbank ikke kunne holde til i samme omfang af hensyn til den nødvendige tillid, mener altså Finanstilsynets ledelse.

Den nuværende tilsynsbestyrelse blev etableret i 2014 og har i de senere år ført en omtumlet tilværelse.

Uvist af hvilken grund skilte daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2016 sig af med bestyrelsens første formand, Mads Bryde Andersen, til fordel for finansdirektør i Danske Bank, Henrik Ramlau-Hansen.

Det endte med et brag som følge af Danske Banks hvidvasksag og habilitetsproblemer. Ud røg Ramlau-Hansen i 2018 for at blive erstattet af den nuværende formand, professor David Lando.

Tilsynet med den finansielle stabilitet i Danmark er en yderst kompliceret og følsom sag, og der er masser af ting at skulle tage hensyn til. Landene omkring os gør det på forskellig måde. Noget tyder på, at vi i Danmark har brug for en fordomsfri, åben debat om, hvordan vi fremover tilrettelægger tilsynet med den finansielle sektor.

Det arbejde må ikke ende i ingenmandsland. Det er finanssektoren i Danmark alt for vigtig til. Bolden må ligge hos erhvervsminister Simon Kollerup.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Ja, det er en pokkers kompliceret og følsom sag, men den må ikke udebatteret ende i ingenmandsland.«