Derfor giver bankunionen mening for Danmark

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Er der en rød tråd fra de natlige, dramatiske forhandlinger på Christiansborg i oktober 2008 til i dag, hvor banksektoren er lagt i benlås af politikerne? Ja.

Hvorfor? Fordi politikerne over en bred kam føler sig holdt for nar og gjort til grin af topfolkene i bankverdenen. Efter at være blevet reddet af et bredt flertal på Christiansborg med en gigantisk statspakke glemte bankerne alt om opbakningen fra skatteyderne og hensynet til det samfund, der reddede dem.

I de følgende år ikke bare kørte bankerne videre, som om intet var hændt, nej, de største i flokken skruede ekstra op for kreativiteten. Nu er det så payback-tid. I et opgør, hvor bankerne selv ikke har en gyldig stemme.

»Politikerne over en bred kam føler sig holdt for nar og gjort til grin af topfolkene i bankverdenen«


Det hjælper ikke, at de største banker, især Danske Bank og Nordea, spagfærdigt forsøger sig med en »i dag er vi et helt andet sted«-strategi. Hvorfor skal politikerne denne gang tro på disse forsikringer? Derfor må sektoren, store som små, indstille sig på skærpet lovgivning og regulering. Er der så risiko for overregulering? Ja, absolut.

Bankpakke 1 i oktober 2008 blev skruet sammen af erhvervsminister Lene Espersen og hendes departementschef Michael Dithmer, nøje overvåget af finansminister Lars Løkke Rasmussen. På lidt fjernere afstand sad to andre borgerlige profiler, Per Stig Møller som udenrigsminister og Bertel Haarder som undervisningsminister.

I dag er disse tre borgerlige profiler blandt de hårdeste kritikere af bankerne. Hertil kommer, at den nye erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K), er gået til stålet, sekunderet af andre borgerlige politikere som blandt andre Venstres Torsten Schack Pedersen. Frygten er, at der er endnu flere lig i lasten.

Meget tyder på, at mareridtsåret 2018 fortsætter med fuld styrke ind i 2019. Nordea er igen-igen kommet i skudlinjen. Finans.dk skriver, at den undersøgelse af sig selv, som Nordea kom med i 2016, ikke holder vand. Nordea var meget mere aktiv med blandt andet kundeetableringer i det nu kuldsejlede advokatfirma i Panama, Mossack Fonseca, end hidtil antaget.

Samtidig lægger Bagmandspolitiet, SØIK, op til at hive Nordea i retten i den såkaldte Vesterport-sag om omfattende hvidvask.

Danske Bank bliver dagligt truet med retslige skridt i milliardstørrelsen og excellerer imens på en nylig, trist liste ved Davos-mødet i Schweiz. Danske Bank var den bank i verden i 2018 med mest negativ omtale. Kun overgået af tiårsomtalen af Lehman Brothers-krakket i 2008.

Det må politikerne reagere på. Noget må gøres. En flygtig tanke om at splitte de finansielle supermarkeder op i mindre enheder er næppe aktuel. Derimod synes det mere og mere indlysende, at Danmark tilslutter sig bankunionen. Det betyder alt andet lige skærpet, internationalt tilsyn med de store i flokken – dem, der er bøvl med.

I efteråret 2019 skal Christiansborg tage stilling til et ja eller nej til Danmarks indtrædelse i bankunionen baseret på et udvalgsarbejde med forventet, endelig indstilling i efteråret 2019. Svært ikke at se, at netop en global finansiel sektor bør underlægges et fælles internationalt tilsyn fra EU.

På hjemlig grund kan det komme på tale at splitte Finanstilsynet op i håb om derved at etablere et skærpet tilsyn.

Spørgsmålet er ikke, om politikerne strammer lovgivningen. Spørgsmålet er alene hvordan, og om disse stramninger af garnet risikerer at kvæle barnet – med overregulering.

Bankernes egen stemme får ingen tyngde i den debat. Dertil står finanskrisen 2008 alt for klart på politikernes lystavle.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det må politikerne reagere på. Noget må gøres«