Derfor bryder den rige Novo-fond nye grænser

Landets største fonde er de seneste fem-ti år blevet en magtfaktor i Danmark – og er nu også på vej til at blive en politisk magtfaktor.

Det vil givetvis skabe politisk opmærksomhed og givetvis også skabe vrede nogle steder i den politiske verden. Over, at fondene blander sig i noget, de ikke skulle blande sig i. Især flygtningeområdet er betændt som bare pokker. Men det klæder de rige fonde ikke bare at bevilge penge til bygninger og monumenter, men også gå ind med penge, hvor der virkelig mangler penge. Det er en international tendens.

Risikoen er selvfølgelig, at stigende bevillinger fra fonde får staten til at spare på sine budgetter. I så fald risikerer man, at der sker en uhensigtsmæssig skævvridning af magten, sådan som kritikere mener, det er ved at ske med forskningen i Danmark.

Modsat forskningen er flygtningeområdet, både her i landet og i nærområderne globalt set, en politisk slagmark af dimensioner. Næppe nogen kan dog være imod, at pengetanke som Novo-fonden og Lego-fonden går ind med betydelige bevillinger til at gøre livet bare en smule bedre for børn og unge i flygtningelejre rundt om i verden. Fondspengene distribueres typisk via hjælpeorganisationer.

Penge fra fondene er uden for klassisk, demokratisk kontrol. Derfor må fondene være forberedte på kritik og forberedte på at stå på mål for deres beslutninger. Foreløbig synes fondene dog at forvalte deres pengemagt både klogt og fornuftigt i samklang med den officielle politiske linje her i landet.

Fondene i Danmark er en guldgrube for det danske samfund. Det pynter på fondenes renommé, at de nu også er villige til at påtage sig et bredere samfundsansvar på et hulens svært område med risiko for at blive beskyldt for at være politiske aktører.

Der er ingen tvivl om, at fonde som Novo Nordisk Fonden, Lego Fonden og Mærsk-fonden er helt på det rene med, at de bevæger sig ud i et politisk minefelt. Men det er på tide at skubbe til nogle grænser. Fondene har en bredere rolle at spille, rigtigt håndteret.

Formanden i Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, har pondussen og det globale udsyn til at gå forrest. Rebien erkender, at fonden er en form for politisk aktør. »Vi har indflydelse og løfter nogle brede agendaer. Vi må gerne have kant i den måde, vi bruger pengene på. Det er fint, hvis folk har en holdning til Novo Nordisk Fonden.«

Rebien understreger, at Novo-fonden alene har en humanitær agenda, men han er også bevidst om, at det af kritikere vil kunne bruges i politiske sammenhænge.

Hidtil har fondene bevæget sig rundt på politiske listefødder. Endelig ikke støde nogen, hverken til højre eller venstre i folketingssalen. Således blandt andet Mærsk, da A.P. Møller Fonden for nogle år siden donerede en milliard kroner til folkeskolen, og også Lego Fonden, der ligesom Novo Nordisk Fonden har kastet sig ud i donationer til flygtningearbejde.

Når nu fondene udvider sine uddelingsområder og dermed udfordrer den gængse opfattelse af fondenes måde at arbejde på, må fondene også være indstillet på at møde kritik. Det hører med. Det kræver, at fondene bliver mere åbne og villige til at indgå i den offentlige debat, som nu Lars Rebien gør det.

De største fonde bugner af penge, og det bliver stadigt sværere at finde beskæftigelse for de mange fondspenge. Indtil for få år siden gik fondspengene altovervejende til videnskab, forskning, kultur og kulturhistoriske donationer – til kirker, museer og andre bevaringsværdige monumenter.

Fondene bevilgede samlet set mere end 17 mia. kr. i 2017, og det tal bliver ikke mindre fremover. Alene Novo Nordisk fonden forventer at kunne bevilge fem mia. kr. om året om fire-fem år. De ti største fonde står alene for over halvdelen af de samlede uddelinger.

Man skal ikke være bleg for, at både Novo-gruppen, Lego og Mærsk også har en egeninteresse i at bruge de bugnende fondspengetanke ude i den store verden. Udover helt kontant at hjælpe, hvor nøden er størst, vil det selvfølgelig også give goodwill. Men de to ting kan – igen rigtigt forvaltet – fint gå hånd i hånd.

Som de siger i erhvervslivet: Den, der har evnen, har også forpligtelsen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator