Den tyske industriproduktion tog overraskende spring i juni

Foto: UWE ANSPACH

Den tyske industriproduktion steg med 2,4 pct. i juni i forhold til måneden før. Dermed udviklede industriproduktionen sig noget bedre end ventet, idet der ifølge Bloomberg News kun var ventet en produktionsfremgang på 0,3 pct.

På årsbasis var der tale om en stigning på 2,0 pct., hvilket også var en artig overraskelse i forhold til den forventede tilbagegang på 0,3 pct. ifølge Bloombergs estimat.

/ritzau/FINANS