Den store ned-Scalering

Den kendte Scala-bygning bliver aldrig det samme som i 20erne. Skiftende ejerskaber og koncepter har gjort centeret til en udørk på en af byens fornemste adresser. Men nu kommer der nye økonomiske kræfter til.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Scala-bygningen havde sin storhedstid i 1920erne, hvor københavnerne stormede til varieté og dans i forlystelsesetablissementet National Scala.

Der er formentlig flere af læserne, der har oplevet Scala, da det i 1950erne rummede stormagasinet ANVA.

Og endnu flere kender det Scala-koncept, som brødrene Jørgen og Ole Strecker og komponisten Bent Fabricius-Bjerre og hans søn Poul samt advokat Frederik Bruhn-Petersen og direktør Steen Rasmussen skruede sammen i 1989 med en samlet investering på 400 millioner kroner. Tanken var at skabet et butiks- og forlystelsescenter - et alternativ til stormagasinerne - hvor den trendy del af befolkningen kunne handle tøj, gå på restaurant og i biografen.

Men Scala fik næsten fra starten problemer med sit image. Hurtigt blev det tilholdssted for store grupper af unge, som ellers havde hængt rundt om på gadehjørnerne. Der var lugtgener på grund af for dårlig ventilation og for meget støj. Det var svært at tiltrække de rigtig købedygtige i befolkningen på trods af den fine beliggenhed over for Tivoli.

Jyske Bank endte som ejere
I 1993 havde Frederik Bruhn-Petersen og Steen Rasmussen fået så store økonomiske problemer at de måtte sælge deres tredjepart af centret til Fabricius-Bjerres selskab Metronome Invest, som så kom til at eje 66 procent.

Men der gik kun endnu fire år før Scalas bankforbindelse, Jyske Bank, måtte overtage hele molevitten - inklusive ejendommen, der blev sat til en værdi på 375 millioner kroner.

Det har imidlertid aldrig været bankens filosofi at beskæftige sig med andet end bank, og derfor blev foretagendet atter sat til salg. Af salgsmaterialet fremgik det, at prisen var 320 millioner. Men i december 2000 solgte Jyske Bank så Scala til den amerikanske ejendomsinvestor Cargill, og ifølge Berlingske Business oplysninger gik ejendommen for 270 millioner.

De sidste 16 års turbulente ejerforhold har bestemt ikke gavnet Scala, som i dag er en skygge af det oprindelige koncept. En mere end halvtom bygning tiltrækker kun lige forbifarende, der mangler en pakke cigaretter, en fadøl eller en iskage.

Men er er nye penge i skidtet. For to uger siden solgte Cargill ejendommen til Carli Gry-milliardæren Klaus Helmersen og familien Thylanders ejendomsudviklingsselskab, Thylander Gruppen, for 350 millioner. De har nu solgt ejendommen videre for over 400 millioner til CenterPlan.