Den spanske telekonge

Spanien kan trods krisen stadig fremvise store multinationale koncerner, anført af en gammel garde af erfarne topchefer. Manden bag teleselskabet Telefónicas globale fremmarch er formanden siden 2000, César Alierta.

Med et overtagelsestilbud til tyske E-Plus, kan topchef og formand for Telefónica, Cesar Alierta, give spanierne lidt stolthed og selvfølelse tilbage. Foto: Juan Carlos Hidalgo/EPA Fold sammen
Læs mere

»Telefónica har meget at takke Spanien for. Og Spanien har meget at takke Telefónica for.«

César Alierta er ikke kendt som nogen stor offentlig taler. Men manden, der gennem de seneste 13 år har ledet Spaniens indtil for nylig største virksomhed, vælger sine ord med omhu. Og når han på denne vis kæder virksomhed og nationalitet sammen, så er det alt andet end tilfældigt.

Alierta har om nogen indgående kendskab til spanske statsforetagender, der er overgået til den private sektor og siden har bredt vingerne ud internationalt.

For Telefónicas vedkommende er det en rejse, der senest har ført til bud på opkøb i Tyskland, som vil gøre telekoncernen til Europas næststørste mobiludbyder, kun overgået af Vodafone. Og som tilmed kan give de eurokrisetrængte spaniere mulig anledning til stolthed over, at en spansk virksomhed så kommer til at eje Tysklands største mobilselskab.

Det vil ske ved at overtage tyske E-Plus, endog fra en anden tidligere statskoncern, hollandske KPN, med hvem Telefónica tidligere har flirtet med et større ægteskab for øje. Begge koncerner kæmper med gæld, men snakken om ægteskab udsprang også af tilnærmelser til KPN fra en anden bejler, den mexicanske telekonge Carlos Slim, der alligevel endte med at blive aktionær i det hollandske selskab.

Slim, der går for at være verdens rigeste mand, er også Telefónicas ærkerival på det store latinamerikanske marked, men med sit engagement i KPN har han ikke haft det store held med at bevæge sig ind på det europæiske marked.

Derimod har Telefónicas nok største bedrift netop været at etablere sig stærkt i både Latinamerika og Europa. Hvilket til dels udspringer af spanske virksomheders traditionelle styrke på tværs af de to kontinenter, men også vidner om César Aliertas strategiske evner. Ironisk nok blev Alierta i sin første tid som overhoved for Telefónica kritiseret for at være så detaljeorienteret, at han rykkede for langsomt til at udnytte lovende muligheder.

Kritikken har han gjort til skamme med en særlig tæft for at sprede risici mellem gynger og karruseller. Det hjælper uden tvivl, at Telefónica-formanden i sit foregående job som chef for tobakskoncernen Tabacalera på samme vis øvede sig i at ekspandere et tidligere statsforetagende på begge sider af Atlanten og videre til en fusion i 1999 med franske Seita, der førte til etableringen af verdens da største producent og forhandler af tobak, Altadis.Det var året efter, at den spanske stat havde solgt næsten alle sine resterende aktier.

Den gamle garde

Men skal man trække bredere tråde til spansk erhvervsliv, så er det nok, at Alierta tilhører en gammel garde af erhvervsledere med forbindelserne i orden. Faderen, Cesareo Alierta, var borgmester i fødebyen Zaragoza i Franco-årene, og broderen blev siden parlamentsmedlem og senator for højrepartiet Popular (nu ledet af premierminister Mariano Rajoy).

Senere var det Aliertas nu afdøde svoger, der besatte borgmesterposten i Zaragoza, dog i den modsatte ende af det politiske spektrum, for de spanske socialister. Og for et par år siden var der såmænd også rygter om, at César Alierta selv ville ind i politik via en mulig udnævnelse til finansminister. Det blev han ikke. Og Alierta er nu heller ikke udelt populær.

Et større antal aktionærer stemte sidste år imod, at han blev genudnævnt, om end det ikke var nok til at vælte ham. Utilfredsheden skyldes ikke mindst Telefónicas betydelige gæld samt et fald i aktiekursen, der har væltet selskabet af pinden som Spaniens mest værdifulde børsnoterede virksomhed – en plads, som nu indtages af Inditex, der globalt er kendt for tøjkæden Zara.

Sidste år var det første siden før den spanske borgerkrig, at selskabet ikke betalte udbytte til aktionærerne. Og selv om Alierta sammen med topledelsen gik omkring 30 pct. ned i løn, så rakte det ikke helt til at formilde kritikken af Telefónica-topchefen, der hører blandt Spaniens mest velbetalte erhvervsledere.

Det pynter ifølge kritikere heller ikke på renommeet, at Alierta sammen med sin hustru og nevø var gennem en årelang sag om insiderhandel fra tiden i Tabacalera. Eller at han har forsvaret den spanske konges skandaleomsuste svigersøn, Iñaki Urdangarín, og dennes tilknytning til Telefónica.

Men fortsat nævnes Alierta i flæng med navne som Emilio Botin fra Banco Santander og Amancio Ortega fra Inditex blandt de virkelig tunge drenge i spansk erhvervsliv – hvor tendensen stadig er, at de store virksomheder ledes af mænd, som bliver siddende til langt over landets officielle pensionsalder på 67 år.

César Alierta er i år blevet 68. Og selv om det formodes, at hans nuværende næstkommanderende, Jose Maria Alvarez-Pallete, er i lære som kronprins, så har telekongen selv ikke givet indtryk af at ville abdicere.