Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Udsigterne for 2015 bliver nu nedjusteret - igen - denne gang til en global vækst i år på 3,3 pct. Tidligere lød forventningen på 3,5 pct., som var en nedjustering fra 3,8 pct.
IMF forudser, at væksten bliver marginal lavere end i 2014. Det er blandt andet Nordamerika, der er skyld i, at væksten får et hak i tuden.
»Nedjusteringen afspejler i vid udstrækning en uventet udvikling i USA som trækker Canada og Mexico med sig«, skriver IMF i fondens halvårlige vækstprognose.
En af årsagerne til, at der ikke er kommet så meget gang i den nordamerikanske økonomi, er til dels det barske vintervejr, der har kunnet aflæses på en lang række nøgletal.
Olieprisen har også ændret forudsætningerne for prognosen, da den er blevet højere end forventet på grund af større efterspørgsel og på en forventning om, at olieproduktionen i USA ikke vil vokse så hurtigt, som man har regnet med.
»Men uanset hvad, så forventes den gennemsnitlige oliepris at ligge på 59 dollar per tønde i 2015«, skriver IMF.
Situationen i Grækenland får også et ord med på vejen af valutafonden, som har en del penge til gode hos grækerne.
»Folkeafstemningen i Grækenland og banklukningerne sammen med øget usikkerhed om fremtiden har ført til et markant højere spænd på græske statsobligationer, især med korte løbetider. Dog har markedsreaktionen andre steder været relative afdæmpede, med en vis nedgang i priserne på risikofyldte aktiver og en beskeden stigning i priserne på statsobligationer i lande, der betragtes som en sikker havn«, skriver fonden.
I Kina betegnes stigningerne i aktiekurserne det seneste år som et rally, hvor blandt andet Shanghai Composite er steget med over 150 pct.
»De seneste dage er de kinesiske aktiemarkeder faldet med omkring 30 pct., og myndighederne har taget flere skridt til at forhindre yderligere fald«, skriver IMF.
Samlet forventer Den Internationale Valutafond dog, at der kommer lidt mere gang i den globale vækst til næste år, hvor man forventer, at den lander på 3,8 pct.