De største virksomheder køber op for at skabe vækst

Opkøbstiden er i gang. Danmarks 1000 største virksomheder har trimmet sig til rekordindtjening, men hvad der er sparet, er ikke længere tjent. Større overskud kræver vækst, og den må stadig flere store købe sig til.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hempel er verdenskendt for skibsmaling. På listen over Danmarks 1.000 største virksomheder er Hempel nr. 51, men Hempel kan ikke vokse alene ved at sælge mere skibsmaling til nye og gamle kunder. For skibsfarten har været i krise siden 2008. I mellemtiden har selskabet fået fodfæste inden for bygnings- og industrimaling. Men her er Hempel endnu kun en dværg. Derfor er selskabets direktør Pierre-Yves Jullien på udkig efter en egnet virksomhed i branchen. Han kan købe for op til fem mia kr. og dermed give den kendte danske virksomhed et nyt ben at stå på.

Hempel er begyndt at lede, men der kan godt gå nogle år, inden det rigtige opkøbsemne dukker op.

Hempel er ikke den eneste virksomhed, der ser sådan på verden. Danmarks 1.000 største virksomheder havde sidste år kun en samlet toplinjevækst på 2,4 pct. Den laveste vækst i omsætningen i de seneste fem år. Til gengæld voksede deres bundlinje med 29 pct. Ny rekord.

Med andre ord. De store danske virksomheder står i stampe på et højt niveau. De har nu skilt sig af med tabsgivende aktiviteter, rationaliseret i bund og trimmet sig frem til store overskud, kulminerende med resultaterne i 2013.

De har masser af penge. Hvis pengene ikke skal leveres tilbage til ejerne i form af udbytter eller tilbagekøb af aktier, skal de ud at arbejde.

I en verden, hvor væksten er beskeden og den organiske vækst svær at opnå, står opkøb derfor højt på virksomhedsledernes og bestyrelsernes dagorden. Lige nu er opkøb for mange virksomheder den letteste og måske den eneste vej til vækst.

Alle gør det

Danfoss har netop gjort det – købt den finske konkurrent Vacon for 7,7 mia kr., så Danfoss nu bliver en endnu mere markant spiller på markedet for frekvens-omformere. TDC har gjort det – smidt 12,5 mia. kr. på bordet for det norske kabel-TV-selskab Get. Efter i årevis at have sparet sig til overskud var selskabets muligheder udtømt uden yderligere vækst. Opgaven er nu at udnytte synergierne med det norske selskab og ad den vej gøre TDC-ejerne glade.

Men også mindre virksomhedshandler illustrerer udviklingen. Aller-koncernen, nr. 106 på Guld1000-listen, har netop købt Datagraf, der har cirka 200 magasin- og kommunikationskunder. Opkøbet skal på sigt gøre Aller til nordisk markedsleder inden for det voksende content marketing-område.

Tallene taler deres eget tydelig sprog. I 2013 blev 305 danske virksomheder handlet til en værdi af over 25 mio. kr. Det er det højeste antal i ti år. Første halvår 2014 viser samme tendens – 150 er handlet. Og mange handler er grænseoverskridende i den forstand, at danske virksomheder køber op i udlandet, eller udenlandske køber op herhjemme.

Der skulle trimmes først

Men hvorfor kommer det først nu?

Frederik Aakard, partner hos mæglervirksomheden Audon, er ikke i tvivl.

Han peger på, at de danske virksomheder nok er store, men sjældent store målt med internationale alen. De har ikke kapacitet til at gøre alting på én gang, sådan som rigtigt store virksomheder med op til 50.000 ansatte har. De har i stedet skullet rationalisere og skærpe deres forretningsmodel i årene efter finanskrisen. Det er først nu, hvor tilpasningerne er gennemført, og pengene ruller ind, at der mentalt og økonomisk er overskud til at købe op for at vækste.

»Stemningen vendte i løbet af 2013. Der kom ikke nye krisemeldinger. Sigtbarheden blev lidt bedre,« forklarer Frederik Aakard.

Hård konkurrence om de attraktive

Den samme iagttagelse har Johannes Vasehus, partner hos Deloitte i afdelingen for corporate finance, gjort.

»Mange virksomheder udnytter de nuværende markedsforhold til at styrke deres markedsmæssige og strategiske position. Det sker gennem opkøb af enten direkte konkurrenter eller beslægtede virksomheder. Det vil fortsætte både herhjemme og ude i Europa,« mener han.

Til gengæld skal de danske Guld1000-virksomheder skærpe deres prissætning for at være med i kampen om de mest attraktive virksomheder.

Eksisterende virksomheder i et marked kan som regel give en god pris for en beslægtet virksomhed, fordi den tilfører synergier, der kan udnyttes i form af stordrift. Det samme kan en kapitalfond ikke tilbyde.

»Alligevel oplever vi i denne tid, hvordan virksomheder bliver solgt til kapitalfonde, selv om man egentlig skulle mene, at industrielle investorer havde bedre muligheder for at give en god pris,« siger Johannes Vasehus.

Han nævner som eksempel salget for nylig af den nordjyske virksomhed NGI i Aalborg. NGI er en specialiseret virksomhed, der laver maskinsko i rustfrit stål til bl.a. fødevareindustrien.

Virksomheden blev solgt for et pænt stort trecifret millionbeløb til den svenske kapitalfond Adelis. Der var adskillige industriinvestorer involveret i salgsprocessen. Men det lykkedes alligevel en kapitalfond at hente virksomheden hjem.

Det samme var tilfældet med Færch Plast i Holstebro, der efter et længere forløb blev solgt til kapitalfonden EQT, selv om virksomheden også var interessant for industrielle aktører i plastbranchen.

Flere af Danmarks største virksomheder som ISS og DSV har vokset sig store gennem opkøb og har opkøb som en del af deres virksomhedsmæssige metier.

Men mange af de øvrige store danske selskaber skal som udgangspunkt ud at hyre rådgivere for at hjælpe dem med at gøre en god handel.

Processen kan være langvarig, som den er hos Hempel. Mange virksomhedsscreeninger ender blindt, og konkurrencen om de mest attraktive virksomheder er benhård.

»De industrielle købere får ikke bare lige de kandidater, de peger på, i dag. Kapitalfonde er også velpolstrede, og bankerne har åbnet op for at deltage i finansieringen af både store og mellemstore virksomhedshandler. Det er en måde, bankerne hurtigt kan vokse på, og det kommer kapitalfondene til gode,« mener Johannes Vasehus.

Multipler på over ni

De industrielle købere må også imødese betydelige prisstigninger på de attraktive virksomheder. Partner Erik W. Eriknauer fra Nordic M&A, der fortrinsvis sælger mellemstore danske virksomheder, vurderer, at multiplerne på veldrevne virksomheder i Norden ofte ligger på over ni – d.v.s ni gange driftsindtjeningen. For et par år siden solgtes de veldrevne for multipler mellem 5 og 7,5.

»Vi oplever, at større virksomheder går efter at sikre sig virksomheder i særlige vækstlommer og det må de betale for,« siger han.

Man kunne indvende, at mange danske virksomheder målt med internationale alen har en størrelse, der gør, at de ikke behøver at købe sig til vækst, men selv kan præstere den.

»Men sådan fungerer verden ikke helt. Når der ikke er vækst, kommer der ikke nye kunder til. Mange er loyale over for deres samarbejdspartnere. I et marked uden vækst tager det simpelthen for lang tid, hvis du skal ansætte folk til at opnå væksten organisk,« forklarer partner Søren Nørbjerg fra mæglervirksomheden Clearwater.

Han peger som eksempel på forsikringskoncernen Trygs køb for nylig af det danske forsikringsagentur Securator, der er førende i Danmark inden for salg af produkt- og tillægsforsikringer til forbrugerelektronik. Det ville tage ret lang tid for Tryg at skulle etablere sig på dette marked alene med egne kompetencer.