De skal se på de offentlige ansattes løn

Politikerne varslede undersøgelse af lønstrukturer, da de stoppede sygeplejerskestrejken. Nu er komité nedsat.

Arkivfoto: Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité, der skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor – herunder ligeløn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da et politisk flertal i august greb ind og afblæste en strejke blandt landets sygeplejersker, skete det med løftet om, at der ville blive kigget grundigt på lønstrukturerne i det offentlige.

Nu er komiteen, der skal se på området, så blevet nedsat. I spidsen er professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Sygeplejerskerne stemte i juni nej til forslaget om en ny overenskomst, da de var utilfredse med lønnen.

I deres optik er der et lønefterslæb for faget, der skal kigges på.

Komiteen skal analysere lønstrukturerne og kigge på konsekvenserne af eventuelle ændringer. Resultaterne skal fremlægge hurtigst muligt. Det skal dog senest være inden udgangen af 2022.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at komiteen nu er blevet nedsat. Han peger på, at det ikke er nogen hemmelighed, at der er udfordringer med ligeløn i Danmark.

»Men vi må også erkende, at det er en kompleks debat, og vi har brug for, at der skabes et fælles oplyst grundlag, som kan danne grundlag for kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.«

»Det er et vigtigt arbejde, som regeringen forpligter sig til at følge op på,« siger han i meddelelsen.

Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, er glad for, at komiteen nu er nedsat.

»Nu skal arbejdet i gang, og så skal politikerne afsætte nogle penge, så det også er muligt at flytte nogle i det hierarki.«

Komiteen består af flere eksperter, blandt andre Mona Larsen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Derudover er der også repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

De tæller blandt andre Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og Jacob Holbraad. Han er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Flere faggrupper – blandt andet sygeplejerskerne – har peget på, at der er Tjenestemandsreformen fra 1969, der er skyld i, at der i deres optik er et lønefterslæb for fag med mange kvinder.

Reformen placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag domineret af kvinder – som sygeplejefaget – lå nederst. Det mener de stadig, rammer dem i dag.

Selvom Folketinget afblæste sygeplejerskernes strejke i august, er den dog fortsat i det små. På flere hospitaler har sygeplejersker nedlagt arbejdet i en time ad gangen.

Strejker må dog kun ske, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af overenskomster. Arbejdsretten har derfor flere gange pålagt sygeplejerskerne at holde arbejdet normaliseret. Men uden held.

/ritzau/