De fleste steder i landet er det historisk billigt at købe og eje en bolig – men ikke her

Ser man alene på prisskiltet, kan det forekomme ekstremt dyrt at få en fod ind på boligmarkedet. Men faktisk er det historisk billigt at købe og eje en bolig, påpeger cheføkonom i ny analyse. En bestemt del af boligmarkedet er dog undtaget.

Det er ikke kun prisen på boligen, som er afgørende for, om det er dyrt at købe og eje en bolig. Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Boligpriserne har længe haft pil op selv under coronakrisen. Det bør dog ikke skræmme potentielle boligkøbere væk, mener cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

Der er nemlig flere faktorer end prisen på boligen, som er afgørende for, om det er dyrt eller billigt at komme ind på ejerboligmarkedet.