De fleste kender Remee fra »X Factor« – de færreste som iværksætter: »Jeg ser ikke mig selv som forretningsmand i konventionel forstand«

2020 blev et godt år for sangskriveren Remee, der efter årelang kamp endelig har fået en betroet »gulddreng« dømt for misbrug af kreditkort. »Mine børn skal vide, hvordan det hænger sammen,« siger Remee Jackman.

2020 blev et godt år for sangskriveren Remee Jackman, der efter en årelang kamp endelig har fået bankdirektørens søn dømt for misbrug af kreditkort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Hans begejstring og engagement lyser op denne mørke vintermorgen, hvor sangskriver, producer og tidligere »X Factor«-dommer Remee Jackman viser rundt i sit 700 kvadratmeter store, smukt indrettede domicil på Strøget i København. Gubi-stole, kunst fra Asbæk, farveafstemte vægge og blomsterdekorationer fra Blooming skaber en levende atmosfære, og overalt arbejder unge mennesker, som kigger op fra deres bærbare og siger godmorgen.

Her har vi lydstudie til sangskriveren, og her har vi massagestol, som Remee ofte selv benytter som det første, når han møder ind. Ud i kulden, for her skal der indrettes tagterrasse til events og udendørs arbejdsstationer og hygge, ned ad bagtrappen til boutique og cocktailbar i Lille Kongensgade, hvor han foredrager om kinesisk-inspirerede indretningsdetaljer, højden på borde og taburetter og menukortet, som skal trykkes som en kunstbog med malerier af de udbudte drinks.

Remee Jackman fremstår som en dedikeret iværksætter, der ivrigt beretter om sine projekter, og han er tilsyneladende blottet for primadonnanykker, som mangen en feteret sangskriver, popstjerne og »X Factor«-dommer ellers måtte lide af.

Mens rigtig mange erhvervsfolk har set deres livsværk smuldre i det forløbne rædselsår, så har 2020 været et positivt år og et vendepunkt for ham.

»Jeg er nok et af de få mennesker, der har solgt en forretning og åbnet én i nattelivet i 2020, selvom det dog nok mere er held end forstand,« noterer han tilfreds under rundvisningen.

Hans virksomhed Social Works fylder det meste, men det er også herfra adressen på Ny Østergade, han agerer byudvikler og fondsdirektør – blandt andet. Det vender vi tilbage til.

En skelsættende dom

For det er ikke salget af natklubben ARCH i januar, åbningen af cocktailbaren Móshù eller indretningen af et nyt byrum i Københavns centrum, der er de afgørende faktorer i Remee Jackmans coronaår – selvom de skam vejer på positivsiden.

Nej, mest skelsættende er en dom, der faldt i Retten i Lyngby i sommer. Retssagen handler om en betroet medarbejder, en »gulddreng«, der svigtede Remees tillid, brugte penge af kassen til eget luksusforbrug og skabte kaos i hans tilværelse.

Men nu er den tidligere medarbejder omsider blevet dømt til at betale hundredtusindvis af kroner tilbage for blandt andet misbrug af kreditkort. Ifølge Remee Jackman har bogholderen brugt millionbeløb på natklubber, dyre biler, tøj og hoteller. Men forældelse af dele af kravet betyder, at »gulddrengen« slipper med at skulle betale omkring 700.000 kroner inklusive sagsomkostninger og procesrenter. Sagen vender vi tilbage til.

Gadeliv og tilfældigheder

En væsentlig del af Remees forretning udgøres af indtægterne fra de mange sange, han har skrevet, siden han var 15 år.

Han har omkring 500 sange registreret hos Koda, hans værker hører til de mest indtjenende herhjemme, og han har skrevet flere af de mest spillede sange i Storbritannien.

Kunne han ikke blive ved sin læst og koncentrere sig om det, han er virkelig god til, nemlig skrive sange og indkassere en lind strøm af rettighedspenge?

Svaret er nej. Remee Jackman har en ubændig trang til at sætte projekter i værk. Hans involvering i natklubberne Zen og Arch er kendt af de fleste ligesom hans tidligere ejerskab af to historiske københavnske værtshuse.

»Jeg ser ikke mig selv som forretningsmand i konventionel forstand. Men jeg kan ikke lade være at sætte ting i gang, og jeg elsker at få et projekt til at fungere og få ligningen til at gå op. Det handler lige så meget om at skabe en god tilværelse for mig selv, min familie og folk omkring mig, som det handler om forretning,« siger han.

Ofte bliver tilfældigheder afgørende, som da en allerede indgået lejekontrakt gik i vasken, og hans virksomheder i stedet endte i en kæmpestor herskabslejlighed med fortrappe til Strøget og bagtrappe til Lille Kongensgade, som i dag domineres af Magasins lukkede facade.

Liv og levned

Den lidt kedelige trafikerede gade er udpeget af kommunen som gågade. Men processen gik i stå, indtil Remee Jackman fik sin inhouse-3D-grafiker Mantas til at designe den nye gågade i detaljer med grønne arealer og virkeliggøre den med flot levende grafik. Sammen med nogle af udlejerne i gaden, Magasin og Barfoed Group, holdt han et møde med Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), som blev begejstret for projektet.

I gaden ligger også Skindbuksen, som han tidligere har ejet sammen med sine partnere i natklubben Arch, samt Social Works Boutique og cocktailbaren Móshù, som kun nåede at have åbent kort tid inden den totale nedlukning i december.

I dag er Remee Jackmans dominerende virksomhed Social Works, som kaldes et Strategic and Creative Influencer Agency. Navnet skal forstås som »Social« i sociale medier – og betyder altså »sociale medier virker«. For en klassisk erhvervsjournalist kan det være vanskeligt at begribe, hvad Social Works beskæftiger sig med.

»Social Works er en hybrid mellem et reklamebureau, en kommunikationsvirksomhed og et slags modelbureau. Det er en helt ny branche. Vi har aftaler med influencere i hele verden, og vi kan nå 400-500 millioner følgere, hvis vi lægger det hele sammen,« forklarer Remee Jackman tålmodigt.

»Vi lever af at lave trafik, blandt andet til vores egne smykke- og tøjlinjer, og budskaber, og vi laver advertising og skaber visuel identitet med fundament i sociale medier. Det er en meget effektiv måde at nå ud til en masse mennesker,« tilføjer han.

Remee Jackmans forlovede, Mathilde Gøhler, influencer, model og medejer af Social Works, har lige lanceret sin fjerde tøjkollektion i samarbejde med det svenske firma NA-KD, og flere influencere kommer også med deres egne kollektioner. Social Works varetager derudover SoMe-arbejde for mere traditionelle kunder som Dior og L'Oréal. Parret har også deres egen tv-serie på Kanal 4, »Remee & Mathilde«, og der er flere tv-formater på vej.

Remee Jackman

»Måske har jeg følt, at det ikke var mit game at tælle pengene.«


»Social Works giver enorme muligheder for at nå en masse mennesker med et budskab, hvilket jeg kan bruge til musik og andre ting. Det er en moderne form for mund til mund-metode,« siger Remee Jackman, som ser sin fremtid hvile på tre søjler: kunst, livsstil og kommunikation.

»De traditionelle medier har altid været min akilleshæl. Via Social Works kan vi selv kommunikere, hvis der noget, vi vil have ud. Vi skal ikke spørge nogen om lov, som risikerer at forpurre budskabet eller har en anden agenda.«

»Meget af det, der har været skrevet om mig, har været i bedste fald upræcist, i værste fald usandt. Oftest har jeg ikke svaret, men holdt øjnene på bolden, selvom det er svært at møde op på kontoret, hvis folk kigger på én og tænker, man er en klaphat efter en negativ artikel. Der ligger en frihed i at have sit eget talerør til dem, der gerne vil lytte. Jeg vil gerne have, at de folk, jeg arbejder med, er stolte af at være en del af vores virksomhed« understreger han.

My Foundation og børnebyerne

Nyeste skud i iværksætterens koncern er den godgørende fond My Foundation, som blandt andet på nonprofit-basis sælger sponsorater af SOS Børnebyerne til virksomheder, som så kan invitere kunder og medarbejdere på besøg.

»Sideløbende indsamler fonden donationer fra private i mange lande via vores Instagram-profiler. Vi skriver for eksempel: »Her er Ray, og han skal bruge et trommesæt'« Så donerer folk penge, så køber vi trommesættet dagen efter, og så kan folk med det samme se ham spille,« siger Remee Jackman.

Sangskriverens engagement i SOS Børnebyerne er mundet ud i stiftelsen af fonden My Foundation, der skal drives af frivillige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Han og Mathilde Gøhler har flere gange besøgt den børneby i Kenya, som de er ambassadører for, og har oplevet behovet for hjælp til forældreløse og udsatte børn.

»Som forældreløs og adoptivbarn kan jeg fuldstændig spejle mig selv i det,« siger Remee Jackman.

Han har blandt andet etableret en musikskole med hjælp fra en musikbutik i København, der sendte en lastbil fuld af instrumenter til Kenya. En onlineindsamling skaffede penge til musiklærere, og siden har projektet udviklet sig til undervisning i it og kunst – og udgivelse af en professionel sang, som ligger på Spotify.

Investoren og reklamekvinden Christina Rind Helsbro har bidraget som investor og med at strukturere fonden, som fremover skal baseres på frivilligt arbejde.

Den betroede mand

Byplanlægning, Social Works og børnebyer i Afrika. Det meste i Remee Jackmans tilværelse peger fremad. Alligevel kan han ikke helt slippe den gamle sag om den betroede rådgiver, der svigtede.

»Jeg ønsker egentlig ikke at tænke på det længere. Jeg har kæmpet med at holde bitterheden nede i mange år, specielt fordi konsekvenserne for mig og min familie, for venskaber og partnerskaber var så meget større end handlingerne i sig selv,« siger han.

Sagen dukkede op i offentligheden i 2013, da både erhvervs- og tabloidpressen var optaget af opgøret mellem Remee Jackman og hans daværende rådgiver og personlige assistent Christian Hoeck og dennes far, en Deloitte-revisor, som siden blev direktør for Basisbank.

Ekstra Bladet afslørede, at sangskriveren havde meldt Christian Hoeck til politiet for underslæb, og Berlingske Business berettede om, hvordan den pinagtige sag kostede faren, bankdirektør Jens Hoeck, jobbet.

Historien begynder efter finanskrisen, da sangskriveren sad med for mange aktiviteter, for megen filantropi og for mange udgifter, der drænede kassen:

»Jeg var fokuseret på at få skåret til. Jeg har haft de samme to statsautoriserede revisorer på, siden jeg var 17 år, som kørte det hele for mig. Men nu ønskede jeg et mere simpelt system og neddroslede udgiften til revisor og ansatte i stedet en bogholder.«

En »gulddreng«

På det tidspunkt mødte Remee Jackman Jens Hoeck, som var managing partner i revisionsfirmaet Deloitte og siden blev direktør i Basisbank.

»Jeg havde et godt forhold til Jens Hoeck, så da han anbefalede sin søn, Christian, til at sætte yderligere struktur på tingene hos mig, så lød det som en fin idé. Jens virkede som en meget sympatisk mand, som kun ville mig det bedste,« siger Remee Jackman.

Remee Jackman

»Jeg følte, jeg havde fundet en stjerne, som kunne være med til at udvikle forretningen fremadrettet. «


»Hvem kunne sige nej, når Christian kom med så gode anbefalinger. Christian var utrolig kompetent og intelligent og virkede som en person med ekstremt godt overblik. Jeg havde fået styr på økonomien, og organisationen omkring mig var blevet forenklet, men nu skulle han hjælpe med at optimere.«

»Jeg følte, jeg havde fundet en stjerne, som kunne være med til at udvikle forretningen fremadrettet. Christian var engageret og fuld af gode ideer. Blandt andet mente han, at jeg skulle have en del penge tilbage i skat, og det lød jo rigtig godt, så jeg følte, at jeg havde fundet en gulddreng,« siger Remee Jackman.

Meldt for underslæb

Christian Hoeck fik snart adgang til kreditkort og bankkonti, men i stedet for at få penge tilbage fra skattevæsenet voksede Remee Jackmans skatteregning, selvom han løbende betalte af på den, og på et tidspunkt optog han et millionlån i Basisbank.

Christian Hoeck – Remee Jackman troede, han havde fundet en gulddreng, men forholdet endte i politianmeldelse og slagsmål i retten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix (arkiv).

»Til sidst gik det så op for mig, at alle de penge, jeg troede, jeg havde betalt i skat gennem halvandet år, slet ikke var blevet betalt. I stedet havde Christian brugt dem på kasinoer og klubber. Det betød, at jeg stadig sad med en stor skatteregning. Oveni kom så de mange penge, der uden mit vidende var trukket ud til hans luksusforbrug.«

»Til en start var vi begge enige om, at Christian skulle betale alle pengene tilbage. Men så vendte han pludselig på en tallerken og ville ikke længere betale pengene tilbage,« fortæller Remee Jackman, som i 2013 endte med at fyre sin rådgiver og melde ham til politiet for underslæb for tre millioner kroner

»Sagen er årsagen til, at jeg havde rod i mine regnskaber i årene efter. Men folk har sikkert tænkt, at jeg bare var en Karl Smart, og få tog det alvorligt. Politiet afviste at rejse straffesag, og det var op til mig selv at anlægge en privat erstatningssag. Men på det tidspunkt havde jeg hverken midler eller mentalt overskud til at gøre det.«

Først flere år senere lykkedes det hans nuværende advokat, Brian Larsen, at få en civilretlig sag for retten med krav mod Christian Hoeck på halvanden millioner kroner, og nu har Remee Jackman altså i princippet foreløbig vundet sagen, som dog er anket.

Remee Jackman

»Jeg ville have rettens ord for, at jeg var blevet snydt. «


»Til det sidste havde jeg håbet, at Christian en dag ville tage ansvar og igen – her mange år senere – sige: »Undskyld, jeg kom til at låne en masse penge uden at spørge. Lad mig hjælpe dig med at få styr på det, så godt jeg overhovedet kan.« Som han også sagde i starten, da sagen blev opdaget. Det ville have givet så meget mere mening,« siger Remee Jackman, som erkender sit eget ansvar for forløbet:

»Selvom jeg til tider har været sur på hele verden, så er det i sidste ende min egen skyld, at jeg ansatte ham, så det kunne lade sig gøre, og ansvaret herfor har jeg også både båret, betalt og bødet for. Nu skal vi videre.«

»Jeg vil ikke forklare det med, at jeg er en dum musiker. Jeg ser mig selv som et engageret menneske, der til tider nærer for stor tillid til andre mennesker, men som måske har været lidt for uinteresseret i økonomien. Måske har jeg følt, at det ikke var mit game at tælle pengene. Jeg var lidt for god til det. Jeg skulle jo skabe ting,« siger han.

De hårde år, hvor Remee Jackman har kæmpet for at rette skuden op og få betalt sin skattegæld, er heller ikke glemt.

»Jeg kæmpede og arbejdede hele tiden. Jeg kom til åbningen af en havelåge, jeg lavede foredrag – jeg lavede alt muligt for at tjene penge og arbejdede så meget, jeg kunne. I årevis afdrog jeg hundredtusindvis af kroner løbende til Skat og Basisbank for at slippe af med den skattegæld og banklån, der var en indirekte konsekvens af den uheldige sag.«

Retssagen var hård at komme igennem, men for ham er det princippet, der er afgørende:

»Mine børn skal vide, hvordan det hænger sammen. Jeg ville have rettens ord for, at jeg var blevet snydt. Når jeg skal i graven, kan det ske, vel vidende at der faktisk var nogle, der tog det seriøst.«

Afviser at have gjort noget galt

Christian Hoeck har i offentligheden hele tiden afvist at have gjort noget forkert og blandt andet anført, at han havde en aftale om betaling i naturalier. Derfor har han anket byretsdommen til landsretten.

»Vi har noteret os byrettens afgørelse, og vi har selvfølgelig anket den, fordi vi er uenige. I byretten bliver der fremsat nogle punkter, som de lægger vægt på. Det er en kompleks sag med enormt mange bilag og enormt mange mail frem og tilbage, og der er noget, vi ikke har haft med. Noget af det, jeg lægger vægt på, er, at vi har nogle mail, der ikke har indgået i den første sag, qua den var så kompleks. Derfor føler vi os rimelig trygge i den ankede sag,« siger Christian Hoeck.

»Hvis jeg skal betale beløbet (de omkring 700.000 kroner, som byrettens dom lyder på, red.), så vil det svare til, at jeg har været negativt lønnet. Det vil sige, at jeg har betalt for at arbejde der, og det mener vi jo selvfølgelig er mærkeligt,« siger Christian Hoeck, som pointerer, at han aldrig har været hverken sigtet eller tiltalt i sagen.