Mens behandling af type 2-diabetes herhjemme er stort set lig med at tage medicin, herunder Novo Nordisks meget omtalte diabetesmiddel Ozempic, går det britiske sundhedsmyndigheder i øjeblikket en anden vej. 

Her bliver egnede patienter tilbudt et 12 måneders forløb, hvor medicin er erstattet af en lavkaloriediæt i 12 uger. Det kaldes »remission« og har vist sig at kunne bringe langtidsblodsukkerniveauet ned til normalt niveau og holde 60-80 procent af patienterne symptomfrie.