Datoen for årsopgørelsen er klar: Her er de fem fradrag, danskerne oftest går glip af

Skattestyrelsen har netop offentliggjort datoen for, hvornår du kan gå ind og tjekke årsopgørelsen for 2022 – og om du skal have penge tilbage eller smæk. Men det er ikke alle fradrag, som automatisk kommer med. Faktisk går danskerne glip af milliarder hvert år. Se her, hvilke fem fradrag vi oftest overser.

Skattestyrelsen har netop offentliggjort, hvornår der åbnes for adgangen til årsopgørelsen. Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Nu er datoen for en af årets største digitale begivenheder fastsat. Mandag den 13. marts bliver der officielt åbnet for årsopgørelsen for 2022 for næsten 4,8 millioner danskere.

Går alt, som det plejer, smugstarter Skattestyrelsen fredagen før. Det betyder, at man allerede fra 10. marts kan få adgang til sine skatteoplysninger på Skat.dk – hvis man altså er klar til at sidde i kø foran skærmen for at finde ud af, om man er blandt de heldige, som fra 14. april får udbetalt overskydende skat.