DanWatch jagter falske engle i erhvervslivet

Fem skarpe. Det ny analysecenter DanWatch sætter spot på danske virksomheder, som ikke helt kan leve op til deres fine ord om social ansvarlighed. når de handler i udlandet. »Der er lovlig megen snak,« siger medstifter af DanWatch, Benjamin Holst.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Er det rigtigt, at I hellere vil afsløre danske virksomheder, end at føre dialog med dem for at ændre på noget?

»Vi ser vores opgave sådan, at vi først og fremmest vil belyse de forhold, vi finder. DanWatch er et analysecenter, og vi offentliggør dét, vi finder ud af. Man kan ikke lægge mundkurv på os.«

- Burde virksomheden ikke få en chance for at rette op på forholdene, inden I offentliggør en skandaløs historie om dem? »Nej, vi mener, der er et behov for at belyse problemstillingerne bredt. Vi bruger journalistiske værktøjer og kontakter selvfølgelig de virksomheder, vi har undersøgt og giver dem lov til at udtale sig. Dér er vi ikke anderledes end andre journalistiske medier. Vi er klar over, at der ikke må laves fejl.«

- Ville I være interesserede i at gå i dialog med en branche- organisation for at udveksle oplysninger om et bestemt land eller marked? »Det kunne man godt. Men vi kan hverken gå med til, at der er penge imellem os, eller at der lægges mundkurv på os.«

- Hvordan prioriterer I jeres arbejde. Hvem er mest interessant at gå efter i sømmene? »Generelt ser vi både på enkelte sektorer og virksomheder. Men det kan også være et særlig produkt, eksempelvis truede fiskearter. Virksomhedens omsætning er af betydning, men vi slipper ikke de små virksomheder af syne. Ingen skal vide sig sikker.«

- I har, siden I startede i oktober, haft nogle opsigtsvækkende sager om blandt andet handel i Burma og granit fra Kina. Hvordan reagerer de virksomheder i »afslører«? »Det veksler meget. I sagen, hvor vi afslørede pensionskasserne i at investere uetisk, så en vi en forskel på, hvordan der blev reageret. ATP og Sampension trak to milliarder kroner ud af de olieselskaber, vi skrev om. De private pensionskasser (bortset fra ATP) ser ikke ud til at handle på sagen. »