Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danskernes syn på den økonomiske situation er dykket kraftigt i oktober fra det rekordhøje niveau i september. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Meget tyder ifølge privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank, på, at stigende energipriser er begyndt at sætte sig i danskernes humør.
»Når det er sagt, så skal vi huske på, at på trods af et fald i forbrugertilliden, så er vi dog kun tilbage på niveauet for juli måned.«
»Så der er altså ikke tale om et katastrofalt fald i forbrugertilliden, hvor optimisme er vendt til pessimisme,« skriver han i en kommentar.
Danmarks Statistik stiller månedligt 1000 personer i Danmark en række spørgsmål om deres syn på egen og dansk økonomi.
Svarene bliver oversat til et tal mellem 100 og minus 100, og det bliver kogt sammen til et samlet tal for forbrugertilliden.
Det er ifølge chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen særligt danskernes syn på egen økonomi, der er blevet dårligere i de nye tal.
»Faktisk skal vi helt tilbage til foråret 2020, hvor coronakrisen hærgede, for at tilliden til egen økonom var så lav,« skriver hun i en kommentar.
Hun peger også på, at man kan spekulere i, at faldet kan være drevet af, at højere energipriser begynder at kunne mærkes hos danskerne.
Undersøgelsen fra Danmarks Statistik gennemføres som besvarelser telefonisk og over internettet blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
/ritzau/