Stormfloder, skybrud, voldsomme storme og hedebølger har tilsammen kostet Europa 3.381 mia. kr. i perioden 1980 til 2017. Danmarks samlede tab i perioden er opgjort til 78 mia. kr. i perioden. Det er betydeligt mindre end store lande som Tyskland, Italien og Frankrig. Men målt per indbygger er billedet helt anderledes.
Danskerne har nemlig tabt næstmest, 14.500 kr. pr. indbygger, kun overgået af schweizerne med 19.500 kr. Og målt per kvadratmeter ligger Danmark nr. fire, med et tab på 1,8 mio. kr. per kvm. kun overgået af Schweiz, Luxembourg og Tyskland. Det viser en ny opgørelse, som Det Europæiske Miljøagentur har foretaget på baggrund af tal fra databasen, NatCatSERVICE, drevet af Europas største genforsikringsselskab, Munich Re.