Danskerne er pessimistiske om huspriser

Huspriserne fortsætter med at falde det næste år. Det mener flere og flere danskere ifølge Nykredits huspristillidsbarometer.

Danskerne tror ikke længere på stigende huspriser og store gevinster, når huset skal sælges.

Hen over sommeren har flere fået et negativt syn på, hvordan huspriserne vil udvikle sig, viser Nykredits barometer for forbrugernes tillid til huspriserne, der tog noget af et dyk til -14,2 i 3. kvartal fra kun -5,6 i 2. kvartal.

Ifølge Nykredits cheføkonom Thomas Kyhl kan faldet muligvis skyldes en række artikler i løbet af sommeren med "dommedagsprofetier" om boligmarkedet. Men herudover viste boligpristal offentliggjort i juli, at prisfaldet reelt var

fortsat i 2. kvartal - uden tegn på fremgang.

Selvom pessimismen præger forbrugerne, når det gælder boligmarkedet, så forventer de færreste et decideret kollaps. Kun tre procent af de adspurgte vurderer, at huspriserne er "meget lavere" om et år.

/ritzau/