Danske virksomheder gemmer sig af frygt for Rusland

Danske virksomheder med engagement i Rusland prøver at udgå al opmærksomhed fra russerne af frygt for repressalier og chikane.

Danske virksomheder frygter af komme i unåde i Rusland og holder derfor lave profil for tiden, skriver Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: RIA Novosti
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske virksomheder frygter af komme i unåde i Rusland og holder derfor lave profil for tiden, skriver Børsen.

Avisen har ringet til en lang række virksomheder med store engagementer i Rusland for at spørge til deres bekymringer i forhold til den aktuelle handelssituation, men hverken Arla, Carlsberg, Danfoss, Danish Crown, DLF Trifolium, Falck, FLSmidth, Grundfos, Novozymes eller Rockwool har ønsket at sige noget.

Jens Worning Sørensen er tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg og rådgiver i dag dansk erhvervsliv om indsatsen i Rusland. Han mener, at de danske virksomheder gør klogt i at holde lav profil.

»Virksomhederne har stadig Muhammed-krisen i frisk erindring, og de er forståeligt bekymrede for at blive viklet ind i nogle stærke, politiske agendaer, hvis forløb i øjeblikket er helt uforudsigelige,« siger Jens Worning Sørensen.

Flere af virksomhederne vil dog gerne fortælle om deres bekymringer over den aktuelle situation i Rusland, så længe det er uden for citat.

»Det er umuligt at formulere noget, der ikke vil provokere et eller andet sted i det russiske system. Vi taler om et land, som er notorisk kendt for at spænde ben for udenlandske virksomheder, der stiller kritiske spørgsmål,« lyder det fra en af virksomhederne ifølge Børsen.