Danske virksomheder fravælger internationale kandidater

Spild. Antallet af udenlandske studerende stiger, men der er fortsat kun en tredjedel af dem, der får arbejde i danske virksomheder. Dansk Erhverv foreslår nu at gøre danskundervisningen obligatorisk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervslivet råber på mere international arbejdskraft, men takker nej til de kandidater, der kommer friske fra landets universiteter. Kun godt hver tredje af de næsten 9.000 internationale studerende, der tager en universitetsuddannelse i Danmark, får efterfølgende arbejde i danske virksomheder. Resten må pakke kufferten igen på trods af, at langt over halvdelen af dem ønsker at blive.

Sådan lyder det samstemmende fra CBS, Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i København. Ingeniørhøjskolen og ingeniørforeningen IDA har således i en ny undersøgelse afdækket, at kun 37 pct. af de internationale studerende bliver efter endt uddannelse på grund af manglende jobmuligheder.

En lignende tendens findes på Aarhus Universitet, der årligt udklækker 1.000 kandidater og bachelorer fra hele verden. Siden 2008 har universitetet ellers kørt et særligt projekt, der målrettet har arbejdet på at få dem ansat i virksomhederne, men det er kun omkring en tredjedel, det lykkes for, lyder vurderingen.

Begrænset jobmarked

»Vi har de seneste tre år besøgt rigtig mange virksomheder i regionen, men vi mærker ikke, det er blevet markant bedre. Virksomhederne er fortsat meget tilbageholdende med at ansætte nyuddannede. Det er ærgerligt, da især de mindre eksportvirksomheder går glip af medarbejdere, som ville kunne styrke deres position og måske endda hjælpe dem ind på nye markeder«, siger Jette Hammer, der er leder af karrierecentreret på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

På CBS er antallet af internationale studerende på hele uddannelser næsten fordoblet siden 2006, og her vil man fra efterårssemestret begynde at sætte fokus på de internationale studerende i erkendelse af, at de har svært ved at komme ind i virksomhederne. Efter sommerferien vil jobkonsulenter fra WorkinDenmark derfor hjælpe CBS med særlige aktiviteter for denne gruppe af studerende, ligesom universitetet er kommet med i virksomhedsnetværket Consortium for Global Talent, der arbejder på at tiltrække og fastholde studerende og højtuddannede udlændinge.

»Jobmarkedet for de udenlandske studerende er begrænset til de allerstørste virksomheder, som har en international arbejdsstyrke og engelsk som koncernsprog. Det skyldes især, at de ikke taler dansk og kulturelle forskelle, og praktikpladser har vi også svært ved at finde til dem. Universiteterne skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem, og virksomhederne må droppe vanetænkningen, hvis vi skal øge andelen, der får arbejde i Danmark, hvilket jo er vigtigt for Danmark på sigt,« siger Jette Ryttergaard, leder af karrierecenteret på CBS.

Kræver dansk

Dansk Erhverv, der driver netværket Expat in Denmark, bekræfter tendensen og mener, at det nu er på tide at tage skrappe regler i brug for at forhindre, at de højtuddannede forlader Danmark på grund af nytteløs jobsøgning.

»Sproget er den største barriere, så vi mener, at danskundervisningen bør være obligatorisk for alle, der tager en hel uddannelse i Danmark. Vi må erkende, at det her er et område, hvor der er behov for at skubbe udviklingen på vej,« siger forskningspoltisk chef Jannik Schack Linnemann.

Han peger også på, at studerende uden for EU, der ellers må betale for deres kandidatuddannelse, fremover skal have flere muligheder for at læse gratis. I år har Videnskabsministeriet uddelt 130 stipendier, men Dansk Erhverv ønsker 100 flere stipendier, mod at studerende til gengæld betaler legatet tilbage, hvis de forlader Danmark inden to år.

»Vi får brug for flere højtuddannede fremover, fordi vi får mangel på arbejdskraft om ganske få år. Det er tåbeligt at gå glip af en ressource, som i forvejen er i landet, så derfor ønsker vi både at sikre flere udenlandske studerende på hele kandidatuddannelser, og at virksomhederne holder på dem«, siger han.

Både Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening ønsker, at de udenlandske studerende automatisk skal have et »greencard«, når de er færdiguddannede. Som reglerne er i dag, har de nemlig kun ret til at blive i Danmark i et halvt år. Universitets- og Bygningstyrelsen er i øjeblikket i gang med en landsdækkende undersøgelse af, hvor mange internationale kandidater der får arbejde.