Danske vindmøller taber terræn på verdensmarkedet

Læs mere
Fold sammen
De danske vindmøllefabrikanter er udsat for et stigende pres, hvor 2003 godt nok blev et rekordår, men hvor markedsandelene

viger.



Det er ikke ligefrem hvemsomhelst, der udfordrer danskerne. Det er faktisk nogle af verdens største virksomhedskonglomerater

som General Electric, verdens største virksomhed, og den japanske gigant Mitsubishi, som for alvor begynder at røre

på sig.



General Electrics vindmølledivision, GE Wind, er i et gigantisk spring hoppet op på en andenplads

på top-ti listen over verdens største leverandører med en markedsandel på 18 pct. I 2002 var amerikanernes markedsandel

8,8 pct.



Det viser den seneste "World Market Update 2003" rapport om vindmøllemarkedet, som udgives af det anerkendte,

danske firma BTM Consult Aps.

Tæt på Vestas

Amerikanernes fremgang var så stor i fjor, at de kom meget

tæt på Vestas som verdens førende vindmøllefabrik.



Efter fusionen med NEG Micon er Vestas igen klar

førende, men GE Wind er ikke den eneste trussel.



Mitsubishi, som tilbage i slutningen af 1980erne var en af de store vindmølleleverandører,

har ikke vist markedet stor interesse op gennem 1990erne, men nu er den japanske gigant vågnet op og havner i 2003 igen på top-ti

listen.



Ifølge Birger T. Madsen, BTM Consult, er GE Winds fremgang det mest bemærkelsesværdige i årets

rapport.



- Selskabet har klart haft en enorm fordel i dollarkursens fald. Valutaudviklingen har samtidig gjort det sværere

for bl.a. de danske leverandører, siger han.



Samtidig falder det danske marked fortsat. Fra en plads som nr.3 over nationer,

der installerer vindkraft, er vi droppet ned på en ottendeplads. De danske producenter har hidtil haft hjemmemarkedet for sig

selv, men det er efterhånden ved helt at forsvinde.



- Totalt set betyder det danske marked ikke så meget for vindmøllefabrikanterne,

men de har dog i mange år haft et godt hjemmemarked for sig selv. Det er der ikke rigtigt længere, tilføjer Birger

T. Madsen.



Samtidig står det internationale vindkraftmarked for første gang siden 1992, ifølge BTM Consults

prognose, overfor direkte stagnation i år, hvor man regner med et fald i væksten på fire pct.



Trods den øgede

konkurrence og det vigende marked er der dog langt fra nogen grund til panik, mener Birger T. Madsen.



- Nogle af de øvrige

konkurrenter har vundet markedsandel javist, men Vestas/NEG Micon er fortsat verdens ubestridt største selskab, og spiller de

deres kort rigtigt, vil der fortsat være masser at komme efter, siger han.

Vækst igen2003 regner han for at

være en enlig svale, hvad angår stagnation. Frem til 2008 vil den årlige vækst i gennemsnit blive på

mere end ti pct., forventer han. Allerede i 2005 sætter væksten ind igen.



I konkurrencen om markedsandele blev GE

Wind, Mitsubishi og tyske Repower vinderne, mens alle tre daværende danske fabrikker gik tilbage sammen med spanske Gamesa og

Made og de tyske Enercon og Nordex.



De danske vindmølleproducenter udmærker sig fortsat ved at være de mest globale

spillere, mens de øvrige konkurrenter i højere grad opererer på hjemmemarkederne.



På det i dag beskedne

danske hjemmemarked blev Bonus i øvrigt nr. 1 foran Vestas og NEG Micon, som altså efterfølgende har fusioneret.