Danske topchefer bliver viceværter

Læs mere
Fold sammen
Den tiltagende globalisering i dansk erhvervsliv, hvor flere store internationale virksomheder løfter ledelsesfunktionerne

op i nordisk regi, fjerner meget af indholdet i danske topchefers jobbeskrivelse.


Seneste eksempel er adm. direktør Conni

Simonsens farvel til Ericsson Danmark efter at indholdet i stillingen havde ændret sig - men flere er på vej.


- Der

er en tendens til, at topstillingerne i internationale virksomheders danske datterselskaber bliver en statholderfunktion frem for

en linjefunktion, siger Kurt Brusgaard, adm. direktør i headhuntervirksomheden Ray & Berndtson, der rekrutterer til topstillinger.


En

statholder er regeringens udsending i en provins, og han skal hjem og spørge først, før han foretager sig noget

- en slags vicevært på højt niveau uden reel indflydelse på de strategiske beslutninger.


Conni Simonsen,

der nu kun er adm. direktør i den svenske elektronikgigant Ericssons danske afdeling i en par dage endnu, fik sit stilingsindhold ændret,

da integrationen af Ericsson Danmark i den nye nordiske og baltiske markedsorganisation var gennemført.


Efter gensidig

aftale blev Conni Simonsen og Ericsson enige om, at det på den baggrund var naturligt at skifte ud på pladsen.






Uden

reelt ansvar

- Når man lægger store enheder sammen og kører organisationerne på tværs i små lande,

bliver direktørstillingen en anden. Topchefen bliver juridisk direktør, der har det selskabsretlige ansvar, men uden

reelt ansvar. På den ene side styres produktionen fra en central produktionsorganisation, og salg og marketing styres i en anden

organisation, siger Kurt Brusgaard.


- Når de store virksomheder samler ledelsesfunktionerne i nordisk regi, sker det oftest

på bekostning af de danske virksomheders indflydelse.


Forklaringen er, at det danske marked er så småt i forhold

til andre, mener den danske headhunter.


Den betragtning er de højteknologiske virksomheders branchefælleskab, ITEK,

under Dansk Industri ikke enig i.


- Danmark bliver ikke altid taber. Udfaldet er en konsekvens af mange overvejelser. Men det

er rigtigt, at der er en tendens til, at virksomheder løfter flere og flere ledelsesfunktioner op på nordisk plan, siger

direktør Tom Togsverd.


IT-Brancheforeningen mener, at det er vigtigt, at man på politisk niveau får gjort

det så attraktivt som muligt for de internationale virksomheder at lægge hovedkvarteret i Danmark.


- Det er topcheferne,

som beslutter, om der skal trækkes aktiviteter til landet. Det er vigtigt, at vi har danske direktører med gennemslagskraft

i internationale selskaber, siger Jakob Lyngsø, direktør i IT-Brancheforeningen.

Norden et marked

Selvom problemstillingen

er mest udtalt inden for it, mener Kurt Brusgaard, at tendensen slår bredt igennem.


- Det gælder alle store internationale

virksomheder, hvor Norden pludselig igen bliver set som et marked. Og det går endnu videre, fordi mange er begyndt at se Europa

som et enkelt marked, hvor en bliver ansvarlig produktion og en anden for salg og marketing.


Cirka en tredjedel af alle mindre

og mellemstor danske virksomheder har udenlandske ejere. En stor del af disse virksomheder har i forskelligt omfang placeret flere

af ledelsesfunktionerne i udlandet.