Danske skovejere i dyb krise

Priserne på det europæiske marked på træ er helt i bund. Danske skovejere, bl.a. de store godser, er på fjerde år i dyb krise. I 2003 viste skovregnskaberne et underskud på 250 mio. kr. ud af en omsætning på 1,1 mia. kr. Grafik: 250 mio. kr. i underskud i 2003

Læs mere
Fold sammen
Efter fire år med røde tal, er der for alvor krisestemning blandt de danske private skovejere med løv- og nåletræsproduktion.

Blandt de hårdt ramte er ikke mindst de større og meget store godser med salg af træ som en væsentlig del af indtægtsgrundlaget.

»Situationen er meget kritisk. Frem til stormfaldet i 1999 havde vi f.eks. gode afsætningsmuligheder for bøgetræ. Men bl.a. på grund af de store lagre er det i øjeblikket meget svært at sælge frisk bøgetræ. Priserne er lige så dårlige, som de var i begyndelsen af 1990erne,« siger formanden for Dansk Skovforening, godsejer Lars Wilhjelm, der ejer Orenæs Skovdistrikt på Falster.

Ud af en samlet omsætning på 1,1 mia. kr. fik 500 medlemmer i Dansk Skovforening tilsammen 250 mio. kr. i underskud på salg af træ til tømmer. Og 2004 tegner til at blive et år med lignede røde tal.

USA og Østeuropa
Blandt sværvægterne med større skovejendomme er godserne Frijsenborg og Meilgaard i Jylland samt Bregentved, Gisselfeld, Giesegaard og Stiftelsen Sorø Akademi på Sjælland samt Aalholm på Lolland. Alle har i øvrigt også har indtægter fra landbrug.

Priserne på dansk løv- og nåletræ til savværkerne i ind- og udland er helt i bund. Der er eksempelvis meget lav efterspørgsel og lave priser på bøgekævler til finér. En væsentlig årsag til den vedvarende krise er stærkt faldende træpriser på verdensplan. Danske skovejere får både hård konkurrence fra Østeuropa, der har meget store træressourcer, og USA. Formanden peger på, at amerikanske konkurrenter som følge af den lave dollarkurs har haft gunstigere vilkår og lettere ved at sælge træ i Europa.

I 2002 var der et minus på 400 mio. kr. på bundlinien for de 500 skovejere med løv- og nåletræ.

Det viser udregninger fra foreningen på basis af regnskaberne, der i gennemsnit har givet et underskud på 700 kr. pr. hektar i 2003.

Udgifterne til skovning, transport, pleje, administration, renter og ejendomsskatter oversteg dermed indtægter på salg af træ, pyntegrønt og jagt med 700 kr. pr. hektar. I 2002 var der et minus på 1.000 kr. pr. hektar.

Ejendomsskatterne
»For bare at skabe et nul i regnskaberne, kan skovejerne være nødt til at hugge flere træer end den årlige tilvækst af træ. Men det er en kort fornøjelse. For på et eller andet tidspunkt løber man tør for træ. Alternativet er, at sælge sin skov,« siger Lars Wilhjelm.

Han peger på, at ejendomsskatterne også belaster skovejerne hårdt.

»Jeg har været tvunget til at hugge mere skov, end det økonomisk har været forsvarligt,« tilføjer han.

Prisfald siden 1970'erne
Lars Wilhjelm, der er søn af tidligere industriminister Niels Wilhjelm, købte i 1995 godset Orenæs med 600 hektar skov af sin far.

Nåletræspriserne, bl.a. på gran, er siden 1970erne faldet brat. Visse skovejere har i år annulleret leveringsaftaler med opkøbere, fordi prisfaldet på visse produkter har været helt op til 20 procent.

Efter stormfaldet i 1999, hvor der væltede masser af gran i Sønderjylland, på Fyn og på Vestsjælland, styrtdykkede priserne.

Siden har priserne ikke rettet sig meget. For i skovene og på savværkerne ligger der kæmpedynger af gran på lager.

Frist til august 2005
Staten har sat en frist til august 2005, hvor savværkerne senest skal have skåret træet op.

»Derfor har skovejere med nåletræ, der er modent til at hugge til tømmer, svært ved at sælge frisk træ. Savværkerne efterspørger kun i begrænset omfang dette træ, da de først skal skære det gamle træ op, de har liggende. Træ fra stormfaldet har lagt en dyne over hele markedet, « siger Frank Poll, forstkandidat og sekretær i Dansk Skovforenings handelsudvalg.

Samlet ejer foreningens medlemmer 350.000 hektar skov.