Danske rederier bestiller nye skibe i uset omfang

Dansk skibsfart har så meget vind i sejlene, at rederierne bestiller nye skibe i hidtil uset omfang. - Vi har det største antal ordrer på nybygninger nogensinde med omkring 100 nye skibe i ordre lige nu, siger underdirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, til TV2/FINANS.