Danske landmænd på fremmarch i Østeuropa

Den billige landbrugsjord og lempelige miljøkrav end Danmark trækker i stigende grad danske investorer til Østeuropa. Over 200 eventyrlystne bønder er blevet storfarmere i blandt andet Letland, Polen og Slovakiet, men også i Rusland.

Det polske landbrug er, trods EU-medlemskab, stadig gammeldags i forhold til nordeuropæisk standard. Det har en række danske bønder tjent penge på gennem de sidste 10 år, hvor de har haft store svinefarme i polen. Her høstes nær Kielce i det centrale Polen. Foto: Piotr Polak Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Baggrund

»Her behøver du ikke, som i Danmark, at være inde i mange tusinde regler for at drive landbrug. Det er derfor, mange danske landmænd er startet i Letland,« siger den 35-årige fynske landbrugstekniker Ulf Mathiasen.

Han er med i bølgen af nye eventyrlystne danske udvandrere, der i disse år vælter ind over Østeuropa og investerer i jord og store farme.

Sammen med tre andre investerede Ulf Mathiasen i 1999 fem millioner kroner i starten af kornfarmen Danlat Agro. De har nu en farm på 1.100 hektar, der ligger ved byen Liepaja 30 kilometer fra Østersøen. I det indre Letland er der fastlandsklima og koldt. Men ved Østersøen er klimaet mildere og særdeles velegnet til korndyrkning.

Det er især de gunstige muligheder for billigt at købe og leje jord kombineret med lempeligere miljøkrav og billig arbejdskraft, der trækker danske investorer til Østeuropa.

Typisk er de danske indvandrere kapitalstærke og midaldrende driftige erhvervsfolk med rod i landbruget. Men der er også revisorer, gamle godsejerfamilier og andre investorer, der sætter penge og risikovillig kapital i udenlandsk jord og selskaber med korn-, svine- og mælkeproduktion.

Tidligere var det de store frugtbare vidder i USA, Argentina, Brasilien, New Zealand og Australien, der fik unge danske landmænd til at rejse ud. De fandt Danmark var for lille, kedelig og snærende til ekspansion og virkeliggørelse af nye flyvske ideer.

Nu er det Østeuropa, der rykker i de ekspansionslystne. Nogen prøver bare lykken, fordi de har udlængsel. Andre gør det ud fra iskold beregning i forventning om at score en pæn gevinst i de tidligere kommunistiske lande, hvor der er potentiale til udvikling af store moderne, effektive landbrug.

Træt af bøvl
I Letland har 30 danske »nybyggere« i sidste par år investeret i forskellige landmandsselskaber.

»Hvis det går godt, varer det typisk fem år eller mere, før der begynder at være overskud. I en årrække efter etableringen vil der ikke være en stor fortjeneste at trække ud. Det vil være fornuftigt at reinvestere eventuelt overskud i mere jord og produktion,« mener Ulf Mathiasen.

Letland hører til de lande i Østeuropa, der har de mest lempelige regler for, at udlændinge via et landbrugsselskab kan opkøbe jord. Jordpriserne svinger utroligt meget. I det område hvor Ulf Mathiasens farm ligger, svinger priserne mellem 3.000 og 8.000 kr. pr. hektar. I Danmark ligger hektarpriserne fra 60.000 kr. pr. hektar for den billigste jord til 200.000 kr. eller mere for den dyreste.

»Danske landmænd er trætte af bøvlet derhjemme, skrappe miljøregler og omdømmet i det øvrige samfund. Derfor rejser de ud. I Letland lever en meget større del af befolkningen på landet. Når vi kører på vejen med gylle, er der ingen, der tænker på lugten,« siger Ulf Mathiasen.

Polsk storfarm i superligaen
Hidtil største økonomiske succes for dansk landbrug i Østeuropa er uden sidestykke Poldanor i det nordvestlige Polen. Selskabet, der blev etableret i 1994, er kommet op i toppen af den europæiske svine-superliga.

Den meget store svinefarm er ejet af 60 af de største danske svinefarmere, som er aktionærer i Polen Invest A/S. Foruden Poldanor ejer investeringsselskabet slagteriet Prime Food.

Poldanor har gennem årene fuldt ud forstået at udnytte effekten af storproduktion og effektiv management. Derudover har de særdeles gunstige priser på svinekød i 2004 været en god forretning. De første år var der pænt store underskud i Poldanor, men nu er svineproduktionen blevet en usædvanlig god forretning.

I 2003 var der et plus i det polske selskab på 34 millioner kr. ud af en omsætning på cirka 240 millioner kr. I år ventes mellem 50 og 60 millioner kr. i overskud i Poldanor. Afregningspriserne er i øvrigt højere end i Danmark.

»De danske svineproducenter i Danmark er utrolig effektive. Men for at opfylde myndighedernes krav skal de opkøbe naboens jord til 150.000 kr. pr. hektar. Hovedparten af dækningsbidraget på produktionen går til forrentning af jord. Den investering slipper vi for, fordi Poldanor har lejet al sin jord - 16.000 hektar - for vi er ikke interesseret i at købe jord. Desuden har vi meget lavere etableringsomkostninger til bygninger,« siger Tom Axelgaard, der er direktør i Poldanor.

Jordpriserne i Polen er steget meget siden Poldanor rykkede dertil. Hvis selskabet i dag valgte at købe jord, ville fortjenesten på svineproduktion ikke være meget større end i Danmark. Men etableringsomkostningerne er stadig lavere i Polen, vurderer direktøren.

Brødproduktion i Letland
Foreløbig har godt et par hundrede landmænd med risikovillig kapital i lommen siden begyndelsen af 1990erne kastet sig ud i millioninvesteringer i Østeuropa.

Indlemmelsen af de nye EU-medlemslande i foråret satte ekstra skub i interessen blandt danske landmænd for at rykke østpå. De fleste starter med planteproduktion, fordi animalsk produktion kræver større investeringer i produktionsapparat.

Foreløbig har Polen, Letland og Slovakiet trukket de flest danske investorer, men danskere har også investeret i Ungarn, Litauen, Estland, Ungarn, Rusland, Hviderusland og Ukraine.

Mest kendte investor i Rusland har været den kommende danske EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boels mand Hans Fischer Boel, der hastigt måtte trække sig ud af et dansk-russisk landbrugsselskab.

De østeuropæiske landes myndigheder tillader landmandsselskaber at opbygge store produktionsenheder på flere tusinde hektar jord. I modsætning til Danmark, hvor landbrugslove og miljøregler er betydeligt mere restriktive. I Danmark er der restriktive regler for kemikalier såsom round up, og det er forbudt at bruge kemikalier som stråforkortere. I Letland skal en landmand nu begynde at følge EU-reglerne, når han sprøjter sine marker, men alligevel er reglerne ikke nær så restriktive som i Danmark. F.eks. når det gælder sprøjtning af kornmarker, er Letland lige så lempelig som Tyskland.

»Vi dyrker bl.a. hvede til brødproduktion. Jo mere gødning du bruger, og jo mere du sprøjter kornet, jo mere tilfredse er dem, der aftager vores varer. De vil have højeste kvalitet. I Letland kan vi få en række kemikalier til at sprøjte med i Tyskland, mens der i Danmark er strammere regler. Vi kan lave brødkorn af superkvalitet i forhold til Danmark,« siger Ulf Mathiasen.

Fra hotel til landbrug
Den 38-årige Alex Rasmussen, der for 10 år siden tilfældigt kom til Letland som udsendt af de danske landbrugforeninger, har stor erfaring i lettisk erhvervsliv, hvor han har haft pæn succes.

»Jeg gik ind i hotel- og turistbranchen i 1992. Siden blev landbruget en hobbyvirksomhed, og i 2000 startede jeg sammen med mine to brødre og tre andre danske investorer et større professionelt landbrugsselskab,« siger Alex Rasmussen.

Han bor i byen Cesis øst for hovedstaden Riga og har en svinefarm. Alex Rasmussen er lettisk gift og har to børn. Investeringsfonden for Østeuropa er i øvrigt medinvestor i den lettiske farm. Konceptet og inventaret på farmen er dansk. Selskabet producerer 10.000 slagtesvin om året og dyrker 750 hektar jord med korn og kartofler.

»Efter min mening skal du have en relation til landet, bo der og have godt med risikovillig kapital, som du synes det er spændende at arbejde med. En investor kan ikke sidde og styre et udenlandsk landbrug fra Danmark. Derfor er det vigtigt at have en dansk driftleder til at stå for landbruget. Det koster i øvrigt næsten det samme at bygge en ny svinestald i Letland som i Danmark. Så du skal være meget effektiv for at tjene penge herovre. Lige som i Danmark,« mener Alex Rasmussen.