Danske gener indtager USA

Den danske sædbank, Scandinavian Cryobank, har fået fæste i det amerikanske. Men selve den skandinaviske profil blokerer for ekspansion - dertil har banken brug for »etniske« donorer.

NEW YORK: Kontoret er pænt uden at være prangende. Lyst og neutralt uden at være intimiderende designfikseret med indviklede stålkonstruktioner, der går for at være stole, og spinkle skriveborde, som ser ud til at ville segne under et enkelt A4-ark.

Ikke desto mindre er lokalet på New Yorks legendariske strøg, Broadway, rammen om »Danish design« helt ind i udtrykkets allermest intime kerne.

Her har Scandinavian Cryobank til huse, som sælger danske gener til amerikanske familier, der ikke kan få børn via ordinær lagengymnastik.

Firmaets vare er slet og ret sæd fra danske donorer, og kontoret i New York er det amerikanske afkom af Cryos, verdens største sædbank, som har hovedsæde i Århus.

Ifølge firmaets direktør, Claus Rødgaard, har den amerikanske afdeling oplevet en omsætningsfremgang på ca. 15 pct. det seneste år, og han sporer ingen afmatning i efterspørgslen.

Men at sælge sæd i USA er ikke det samme som blot at kopiere de salgsteknikker og den markedsføring, som har virket i Danmark.

I USA er det patienterne, som udvælger donorsæden, hvor det i resten af verden typisk er lægerne.

Så i et vist omfang retter markedsføringen sig mod enkeltpersoner - Scandinavian Cryobank har f.eks. indrykket annoncer i blade for lesbiske.

Det meste af markedsføringen er dog stadig rettet mod læger og fertilitetsklinikker, fordi de ofte agerer som en slags filtre.

»De anbefaler patienterne, hvilke sædbanker, de kan gå til. Så de skal vide, at vi er respektable,« siger Claus Rødgaard.

Skandinavisk image
Overbevises patienterne så også om det, foregår resten af salgsarbejdet primært via rådgivning - ofte over telefonen, når den mulige kunde ringer for at forhøre sig.

Her hjælper sædbankens skandinaviske image i den grad, at firmaet slår stærkt på den i markedsføringsmaterialet.

For eksempel i reklamer med ordene »Flere Eventyrlige Slutninger End Hos Hans Christian Andersen« eller »Den Legendariske Vikinge-Ånd, Nu I En Handy Størrelse, Lige Til At Tage Med Hjem« og hvor en lille, lyshåret gut skælmsk kigger op over reklamens kant.

For nylig fik foretagendet også ekstra medvind, da det store dagblad New York Times bragte en artikel om, hvordan moderfirmaet Cryos i Århus er i færd med at »sprede skandinaviske gener uden vikingebåde«. Avisen skrev bl.a., at danske sæddonorer »er i færd med at befolke verden« og fremhævede bankens omhyggelige screening og tests.

At det skandinaviske image virker skyldes også, at mange af Scandinavian Cryobanks kunder i det amerikanske har en eller anden form for tilknytning til Norden.

»Det er ofte nordamerikanere med rødder i Skandinavien. De vil gerne have en donor, der så meget som muligt matcher dem,« siger Claus Rødgaard.

Men netop identifikationen med Skandinavien indebærer selvsagt også en begrænsning. Det er trods alt et fåtal af USAs befolkning, som har nordiske aner.

Derfor vil sædbanken voldsomt gerne i forbindelse med etniske donorer.

»Vi mangler nye donorer. Det er godt med så mange som muligt - og så mange etniske som muligt,« siger Claus Rødgaard.

Om det danske marked kan levere det, er måske tvivlsomt, og på længere sigt kan det komme på tale at etablere en franchise mulighed og altså oprette amerikanske sædbanker.

»Det håber jeg, vi kan. New York har en utroligt bred vifte af etniciteter,« siger Claus Rødgaard.

En anden ekspansionsmulighed er at markedsføre udstyr, der så at sige følger med sædbankens aktivitet. De såkaldte strå for eksempel.

»Normalt kommer sæden i beholdere med skruelåg her i USA, men vi sælger vores sæd i et strå,« fortæller Claus Rødgaard og viser en lille plastbeholder frem, der kan bugtes og bøjes på alle måder uden at knække.

Hovedfokus vil dog fortsat være på at levere donorsæd til et marked, der er voksende. Omkring 20 pct. af alle mænd har nedsat sædkvalitet, og i sådanne tilfælde kommer donorsæd ofte på tale, hvis parret af en eller anden grund ikke ønsker at adoptere.

Ikke prisfølsomt produkt
Og selv om Scandinavian Cryobank med 250 dollar pr. portion sæd - ca. 1.400 kroner - følger normen på markedet, er prisen faktisk ikke afgørende.

»Det er ikke noget prisfølsomt produkt,« som Claus Rødgaard udtrykker det.

Afgørende kan derimod være sædens kvalitet og den tillid, patienterne har til leverandøren. Og her mener Scandinavian Cryobank at kunne gøre sig gældende med sit nordiske kvalitetsimage.

At det fører til resultater er der slet ingen tvivl om. Ovre i det ene hjørne af Rødgaards kontor står en lille flok fotos af lattermilde unger. De er ikke hans egne - han er ikke selv blevet far endnu - men donorbørn, hvor glade forældre har sendt sædbanken et billede af resultatet.

Sådan noget gør også direktøren fornøjet.

»Jeg bliver helt rørt, hver gang nogen ringer og siger, at de har fået et barn,« siger han.