Danske gasforbrugere fanget i storpolitisk spil

Naturgaslagrene i Europa er de laveste i mere end et årti, og gasprisen er steget langt over industriens og forbrugeres smertegrænse. Flere og flere peger på Rusland og det statsejede Gazprom som skurken.

Det statslige russiske energiselskab, Gazprom, har netop færdiggjort den omdiskuterede gasrørledning mellem Skt. Petersborg og Nordtyskland. Så snart rørledningen er godkendt af Tyskland og lever op til EUs krav, kan Gazprom begynde at levere naturgas til de tomme europæiske lagre. Rusland presser på for en hurtig godkendelse, men er samtidig tilbageholdende med at gas til det europæiske spotmarked. Arkivfoto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet på de dramatiske prisstigninger på naturgas er spørgsmålet om, hvorvidt Rusland i virkeligheden er skyld i de skyhøje priser, begyndt at røre på sig.

Nu har spekulationerne fået ny næring.

Hvis Tyskland godkender Nord Stream 2-rørledningen hurtigt, vil det »tydeligt balancere prisparametrene for naturgas i Europa, herunder også på spotmarkedet.«

Sådan lød meldingen fra den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov, ifølge Financial Times.

På et nervøst gasmarked, hvor gashandlerne i øjeblikket leder efter ethvert tegn på, om prisen vil falde eller stige yderligere, vakte udtalelsen opsigt.

Det blev tolket som en raffineret trussel om, at Rusland kun vil hjælpe Europa med at få fyldt gaslagrene og få gasprisen ned, hvis Tyskland giver den nye, kontroversielle gasrørledning mellem Skt. Petersborg og Greifswald-bugten syd for den nordtyske ø Rügen en hurtig og smertefri certificering.

De vil undgå skrappe EU-krav

I 2019 besluttede EU-landene at ændre gasdirektivet, så nye rørledninger til import af gas fra lande uden for EU, også skal omfattes af EUs regel om, at det samme selskab ikke må stå for både produktion og transport af gassen.

Gazprom har ad rettens vej forsøgt at slippe for at skulle følge reglen, men uden held. Samtidig har de tyske myndigheder meddelt, at de er i gang med at kigge på en godkendelse af rørledningen, men at det kan tage op til fire måneder.

I dag sender Rusland det meste af sin gas til Europa via en gasledning gennem Ukraine, som har en vigtig indtægtskilde fra den russiske gastransit.

Men de to lande har ligget i konflikt med hinanden i årevis, og Ukraine har lagt mange kræfter i at få stoppet Nord Stream 2-projektet med støtte fra den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump, som indførte sanktioner mod etableringen af rørledningen med henvisning til, at det ville øge Europas afhængighed af Rusland.

I 2019 dækkede russisk gas 43 procent af det europæiske gasforbrug, og Tyskland alene var Ruslands største eksportmarked for naturgas.

Præsident Joe Biden har ophævet sanktionerne og indgik i sommer en aftale med den afgående tyske kansler Angela Merkel, som har banet vejen for, at rørforbindelsen kan blive færdig.

Gasledningen i Nordsøen vil fordoble Gazproms kapacitet for at eksportere gas via Østersøen uden om Ukraine, og sammen med den nye Turk Stream-rørledning fra Rusland til det vestlige Tyrkiet, vil det gøre Rusland mindre afhængig Ukraine.

Skære reelt leverance, trods gasmangel

Flere eksperter har endvidere peget på, at Rusland ikke har villet hjælpe med at fylde de europæiske lagre op med naturgas, selvom de kunne sende gassen via Ukraine, men i stedet reelt har skåret ned i gasleverancerne til Europa.

Gazprom, der er ene om at eksportere naturgas ud af Rusland, har ganske vist opfyldt de langtidskontrakter, som selskabet har indgået med sine europæiske kunder. Til gengæld har selskabet ikke ville sælge ekstra naturgas på det europæiske spotmarked.

Gazprom har ifølge Financial Times for nylig leveret tal, som viser, at selskabets eksport af naturgas til Europa er højere nu, end det var på samme tid i 2020. Men samtidig siger energianalytikere til finansmediet, at eksporten i 2021 stadig ligger under det gennemsnitlige niveau i årene 2017-2019, altså inden coronapandemien brød ud.

Ifølge det statslige ukrainske gasselskab, Naftogaz, har Gazprom booket plads til transmission af 40 milliarder kubikmeter naturgas via gasledningen gennem Ukraine, hvilket er betydeligt mindre end de 65 milliarder kubikmeter, som blev sendt afsted i 2020.

Samtidig viser opgørelser ifølge Financial Times, at det især er de gaslagre i Europa, som lagrer gas fra Gazprom, der er tomme.

Til gengæld er de hjemlige russiske lagre vokset i sammen periode.

Bed om regn og blæst

Selvom Rusland og Gazprom tilsyneladende ikke har været særlig ivrige efter at hjælpe Europa med at løse det akutte problem med tomme gaslagre, er russisk fedtspilleri ikke den eneste grund til, at gaspriserne er sendt på himmelflugt, og de fleste eksperter peger i øjeblikket på, at regn i Norge og blæst i Nordsøen er lige så vigtig som positive nyheder fra Rusland, for at få gasprisen ned igen.

Tørke og vandmangel i blandt andet Sydamerika og i Norge har nemlig betydet, at der ikke bliver produceret så meget strøm på vandkraft, som der plejer. Derudover er Europa blevet ramt af usædvanligt vindstille vejr i første halvdel af september, så vindmøllerne ikke har produceret så meget strøm, som de plejer.

Derfor har europæiske – og sydamerikanske – elproducenter måttet fyre op under gaskedlerne, og det har øget efterspørgslen og priserne.