Danske Bank risikerer at falde i nulfejlsfælden

Danske Bank har fået både ny formand og topchef. Karsten Dybvad varsler historisk kulturskifte. Den opgave er overdraget hollandske Chris Vogelzang. Han skal genskabe stoltheden internt og tilliden eksternt. Men hvordan?

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvis der er noget, der hedder paradigmeskifte i businessverdenen, må det være velanbragt i det dramatiske kursskifte, som Danske Bank står midt i efter den estiske hvidvaskskandale. Et kulturskifte af historiske dimensioner.

Fra ensporet profitjæger til bredt favnende storbank med fokus ikke bare på aktionærerne, men i høj grad også på det omkringliggende samfund samt i øvrigt en række andre stakeholders. I realiteten indgås den samfundskontrakt, som både politikere, offentligheden og hovedaktionæren, A.P. Møller Holding, har efterlyst.

Måske læste du det interessante interview med den nye Danske Bank-formand, Karsten Dybvad, i Berlingske i går, fredag. Her gør Dybvad det krystalklart, at der altså er kommet en ny sherif til byen. Farvel til et fastdefineret afkastkrav, og med sprogbilleder om »udpint landbrugsjord« og »manglende vedligeholdelse af vinduer« bliver der ikke lagt skjul på en markant afstandtagen til fortiden.

»Der er tale om et usædvanligt opgør med fortiden, som den var for bare et år siden.«


Og altså afstandtagen til ekstopchef Thomas Borgens og eksformand Ole Andersens måde at drive bank på. Der er tale om et usædvanligt opgør med kulturen, som herskede for bare et år siden. Dybvad har brug for at sende et utvetydigt signal om kultur- og forretningsskiftet.

Man skal tilbage til Glückstad'ernes tid i Danske Bank for 100 år siden for at finde noget lignende. Set udefra giver det mening at foretage en U-vending i Danske Bank-kulturen på et tidspunkt, hvor tilliden er banket i bund, og retssager og erstatningssager tårner sig op forude.

Men et så dramatisk kulturskifte er ikke uden farer. Nemlig faren for, at man drejer rattet så kraftigt, at man dratter over i den anden grøft, bliver risikoavers, dyrker en nulfejlskultur og skaber forvirring på de indre linjer. En storbank som Danske Bank, som er så afgørende for kapitalformidlingen i Danmark og dermed for finansieringen af væksten, må pinedød tage nogle risici.

En bank, der ikke har tab på kunder og ikke laver fejl, er ikke en dynamisk organisme og dermed ikke en bank. Indrømmet, det kan blive en delikat balanceakt henholdsvis at skulle dreje styret, træde på bremsen og give den gas – samtidigt. Banken er ledende i Danmark og må derfor have modet til at gå foran.

Interessant bliver det også, hvordan aktiemarkedet tager imod de nye signaler fra Danske Bank om ikke at have et fast afkastmål at styre efter. Aktien er banket i bund og har tabt over 100 mia. kr. i værdi det seneste år. Mistilliden er konkret udtrykt ved, at investorerne blot vil betale 0,70 (kurs/indre værdi) af de bogførte værdier i Danske Bank.

Man må formode, at bøder i mange milliarder kroners-størrelsen er priset ind i den nuværende lave aktiekurs. Kan det bliver værre? Ja, det kan det, hvis der dukker nye sager op. Kan det blive bedre? Ja, men det vil under alle omstændigheder tage tid.

Danske Bank-toppen afkræves mindst hver tredje måned (ved kvartalsregnskaberne) detaljerede redegørelser for omsætning, omkostninger, tab mv. og dermed indtjening i banken. Spørgsmålet kan blive, om Danske Bank-ledelsen begynder at ryste på stakeholder-hånden, hvis børsmarkedet efterspørger en klarere shareholderstrategi.

Manden med denne svære kommunikationsbalance på sine skuldre er den nye topchef, hollandske Chris Vogelzang. Når du har læst interviewet med Karsten Dybvad om de nye vinde, der blæser i Danske Bank, kan du fortsætte med læsningen af det store Vogelzang-portræt, som vi bringer i dagens udgave af Berlingske. Hvem er i grunden Vogelzang?

Ingen tvivl om, at det er en international og erfaren bankmand, der kommer til Holmens Kanal. Når vi har sat spotlyset på Vogelzangs seneste 30 år i store internationale virksomheder, er det, fordi en topleder selvfølgelig bliver præget af den kultur, de vaner og den praksis, der er gældende. Det hedder erfaring, og hvis man ikke skal bruge sin erfaring, hvad så?

Nu kommer Vogelzang til Danske Bank, hvor kulturen og praksissen skal være en anden end den, Vogelzang har været vant til. Vi kan lige så godt vænne os til det: kommunikation på en blanding af hollandsk, engelsk og dansk.

Succeskriteriet er til at få øje på: genskab stoltheden internt i banken og tilliden eksternt i samfundet. Det er såmænd bare det.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Genskab stoltheden internt i banken og tilliden eksternt i samfundet.«