Dansk Wyeth-topchef: Danske biotekselskaber satser forkert

Flertallet af danske biotekselskaber er eksperter i tekniske løsninger, såkaldt platform-teknologi, som den globale medicinalbranche ikke har brug for. Det er ifølge Søren Fjelrad Andersen, chef i den globale amerikanske medicinalkoncern Wyeth, den væsentligste årsag til, at de danske biotekselskaber har svært ved at finde investorer og købere til deres produkter.

Læs mere
Fold sammen
Interview

Hvis Danmark vil gøre sig håb om at biotek-drømmen Medicon Valley skal kaste en eller flere milliardhandler af sig i løbet af de næste ti år, så er selskaberne nødt til at ændre strategi.

Det siger Søren Fjelrad Andersen, assistant vice president i den globale amerikanske medicinalkoncern Wyeth. Danskeren har ansvar for koncernens globale forskningsstrategi og repræsenterer koncernen i en del af de 30-60 årlige forhandlinger med biotekselskaber i hele verden.

Wyeth bruger årligt 2,2 mia. dollar på omkring 270 forskningsprojekter, der skal danne basis for nye »block-bustere«, lægemidler, der sælger for mere end en mia. dollar om året. En del af forskningsbudgettet bruges på aftaler med de biotekselskaber, der har de lægemiddelkandidater, som Wyeth har brug for.

Blandt andet var Søren Fjelrad Andsersen sidste år med til at forhandle Wyeths aftale med det danske biotekselskab Zealand Pharma på plads.

Men ifølge direktøren er der for langt mellem succeshistorierne fra Medicon Valley. Årsagen er, at alt for mange firmaer satser på at lave »platform-teknologi«, der kan købes og bruges som værktøjer af andre, men som i sig selv kan blive til nye lægemidler.

»Hvis man vil skabe succeshistorier i Medicon Valley, så må firmaerne konsolidere deres ekspertise og udvikle lægemiddelkandidater i stedet for at være underleverandører af teknologiske løsninger«.

Forskellen på »lægemiddelkandidater« og »platform-teknologier« er, at lægemiddelkandidater oftest tager udgangspunkt i et konkret molekyle, som skal forfines, udvikles og afprøves som en ny medicin. Platform-teknologier kan bruges som værktøjer i udviklingen af lægemiddelkandidater men rummer ikke i sig selv kimen til ny medicin.

»På trods af at »Big Pharma« meget sjældent køber platform-teknologier, så er omkring 85 procent af selskaberne i Medicon Valley koncentreret om platform-teknologier. Noget er galt,« siger han.

Fra sin plads i den amerikanske medicinalgigant ser Søren Fjelrad Andersen langt hellere, at Medicon Valleys mange »platform-firmaer« blev til seks-otte helstøbte pharma-firmaer.

»Jeg forventer ikke, at de skal ligne Novo Nordisk, men selskaber på størrelse med Neurosearch eller Zealand Pharma vil være meget mere slagkriftige,« siger han.

Kritikken holder ikke
Flere danske biotekselskaber er ved at løbe tør for kapital. Midt i den pressede situation har et flertal af de danske selskaber og deres investorer tilsyneladende svært ved at trænge igennem til amerikanske ventureselskaber og til de globale medicinalselskaber i forsøget på at sælge teknologier eller rejse kapital.

Flere danske ventureselskaber har påpeget over for Berlingske Tidende, at amerikanske købere blandt enten ventureselskaber eller medicinalfirmaer holder sig tilbage, fordi de har masser af amerikanske biotekselskaber at investere i.

»Det holder ikke. Pharmabranchen er global. Hvis projekterne er interessante nok, så køber vi dem,« siger Søren Fjelrad Andersen.

Heller ikke Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt, som i Berlingske Tidende i forgårs kritiserede danske virksomheder for at være for dårlige til at præsentere sig over for investorer, har ifølge den danske Wyeth-chef ret i sin kritik.

»De danske biotek-præsentationer, jeg har set har været glimrende. Og man skal huske på, at man altså ikke kan forklare syntesekemi og biologiske forskningsresultater på et par minutter. Det tager typisk en hel dag, og den tid afsætter jeg gerne, hvis projektet er tilstækkeligt interessant«.

Stor respekt
Da det danske Zealand Pharma sidste år forhandlede en større aftale på plads med Wyeth, var Søren Fjelrad Andersen med til at repræsentere den amerikanske koncern i forhandlingerne.

Zealand Pharmas bud på en ny medicin mod hjerteforstyrrelser var en lækkerbidsken for Wyeth, der mangler nye stærke fremtidige bud inden for denne produktkategori.

Udover Zealand Pharma fremhæver Søren Fjelrad Andersen også Neurosearch, der blandt andet har aftaler med GlaxoSmithKline om udvikling af lægemiddelkandidater.

»NeuroSearch og Zealand har skaffet sig stærk udenlandsk interesse i 2003. Forskellen på dem og flertallet af andre danske biotekselskaber er, at de hele tiden har sagt: Vi skal lave lægemidler - ikke platform-teknologi. Den form for ambitioner tager tid at realisere, men resultatet er overbevisende,« siger Søren Fjelrad Andersen.

Den danske Wyeth-chef er klar over, at der for de danske selskaber der har problemer, sikkert ikke er noget værre end at høre folk fra store firmaer analysere deres ulykke.

»Mange danske firmaer kæmper hårdt lige nu, og det har jeg stor respekt for. Men budskabet om platform-teknologiernes manglende kommercielle gennemslagskraft er vigtig at få igennem. Det er en problemstilling, som Medicon Valley er nødt til at være opmærksom på«.

At mange firmaer har valgt at satse på platform-teknologier skyldes ifølge den danske direktør blandt andet, at der i nogle år har været for meget risikovillig venturekapital i markedet.

»Venturebranchen har troet, at hvis man blot kunne udvikle platform-teknologi, så ville de store pharmaselskaber være sikre købere. Det har vi måske været på et tidspunkt, men det er ikke længere tilfældet. Det hjælper ikke, at de danske selskaber tilbyder store pharmaselskaber platform-teknologi, når vi helst vil købe lægemiddelkandidater. Det svarer lidt til at handle i et nordkoreansk supermarked - man vil købe frisk frugt, men der er så godt som udelukkende dåseåbnere på alle hylder. Udbud og efterspørgsel er ude af trit. Til gengæld har »Big Pharma« i USA den store tegnebog oppe og er klar til dansk biotek, når der kommer molekuler, proteiner og andre former for lægemiddelkandidater på hylderne i Medicon Valley,« siger han.

Tydelig tendens
Søren Fjelrad Andersen understreger, at de store medicinalselskaber aldrig har haft så meget brug for bioteksektoren, som de har nu.

»Wallstreet og aktiemarkedet forventer, at vi vokser med 15 procent om året. Det kan vi ikke gøre uden at lancere en-to nye lægemidler årligt. For at holde succesraten er vi nødt til købe »late-stage drugs« fra biotekselskaberne. Vi vil have lægemiddelkandidater, der er så langt fremme, at de er klar til at blive afprøvet på mennesker. Vil man have økonomisk succes som biotek-direktør, er man nødt til at rette ind efter købernes behov«.

Tager man de globale briller på for at se på de største køb af biotekprojekter i 2003, så er der en tydelig tendens.

De ti største handler havde en gennemsnitsværdi på 336 mio. dollar.

»Og der er ingen platform-selskaber blandt sælgerne. Alle handler drejer sig om lægemiddelkandidater. Hvis Medicon Valley over en ti-årig periode kan få blot en enkelt handel i den størrelsesorden, så vil det være en succes. Men det kræver en strategisk justering,« siger han.