Det er sonarteknologi fra den danske virksomhed Teledyne Reson, som bliver brugt til at lede efter ubåden »Titan«, der forsvandt på sin vej mod vraget af Titanic.

Det skriver Børsen.

Ubåden mistede kontakten til omverdenen søndag. I alt gik fem besætningsmedlemmer om bord på fartøjet.

Siden har det franske militær sendt videnskabsfartøjet »Atalante« til området for at lede. Det er her, den danske teknologi kommer i spil.

Virksomheden, der er ligger i den nordsjællandske by Slangerup, leverer nemlig sonarteknologi til både det amerikanske og franske militær, fortæller selskabets tekniske direktør, Tim Jensen.

»Vi ved med sikkerhed, at vores sonarteknologi bliver brugt til eftersøgningen om bord på »Atalante«,« siger han til mediet.

»Det er en undervandsrobot forbundet med et langt kabel, hvilket er en kæmpe fordel, når man skal dykke langt ned, så man uden problemer kan sende data frem og tilbage mellem havbund og overflade.«

»Titan« mistede kontakt med overfladen 1 time og 45 minutter, efter den var dykket.

Fartøjet forsvandt i havet 1448 kilometer fra halvøen Cape Cod i Massachusetts.

/ritzau/

Få Business-update hver eftermiddag

Hver eftermiddag læser vi op på dagens nyhedsbillede og giver dig et overblik i din indbakke over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig eftermiddagens vigtigste nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.16:30. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.