Dansk-sydafrikansk forberedelse af topmøde

Udenrigsministrene fra Danmark og Sydafrika vil sammen planlægge det globale topmøde i Sydafrika til september. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, er nervøse for, at topmødet om bæredygtig udvikling i verden ender uden resultat, hvis der ikke gøres en særlig indsats. Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli og får derfor en central rolle på topmødet.