Dansk økonomi presses af lavere europæisk vækst

Der er tegn på, at det begynder at gå lidt bedre i Europa, men trods dette har Europa-Kommissionen nedjusteret sin prognose en smule i forhold til foråret. I Danmark venter Kommissionen en vækst på 0,3 procent i år, 1,7 procent til næste år og 1,8 procent i 2015.

Europa-Kommissionen nedjusterer sin prognose en smule i forhold til foråret. Det er skidt for dansk økonomi. Foto:Bax Lindhardt .
Læs mere
Fold sammen

Det er dårligt nyt for dansk økonomi, at Europa-Kommissionen nu skruer ned for de økonomiske udsigter i både de 17 eurolande og hele EU.

Alene eurolandene aftager op mod 40 procent af dansk vareeksport og er derfor en af de absolut vigtigste taktstokke for, hvordan det går herhjemme, hvor eksporten er af vital betydning for dansk økonomi.

Eurolandene har kun udsigt til at få en meget svag vækst til næste år på 1,1 procent. Det er mindre end de tidligere bud fra foråret, der lød på 1,2 procent og følger tilmed efter to år med direkte fald i velstanden.

I 2012 faldt bruttonationalproduktet (BNP) således med 0,6 procent, og i år er en ny nedgang på 0,4 procent ventet.

Samtidig er der udsigt til, at arbejdsløsheden holder sig oppe på de nuværende historisk høje 12,2 procent af arbejdsstyrken, hvilket er mere end de 12,1 procent, der blev forudset for seks måneder siden.

Både OECD og Den Internationale Valutafond (IMF) har tidligere på året også skruet lidt ned for de økonomiske udsigter både i Europa og i resten af verden. Årsagen er især, at væksten uden for EU har skuffet.

Europa-Kommissionen venter dog, at væksten gradvist tager til, og når op på 1,7 procent fremme i 2015 i eurolandene og 1,9 procent i hele EU.

»Stadigt flere signaler tyder på, at europæisk økonomi er nået til et vendepunkt. Men det er for tidligt at tale om nogen sejr, for arbejdsløsheden vil forblive på uacceptabelt høje niveauer. Derfor skal vi også arbejde på at modernisere europæisk økonomi,« siger europakommissær Olli Rehn, der har ansvaret for det økonomiske og monetære område.

Frankrig er et af de større land, som har fået sænket sit ventede vækstskøn for 2014 mest, nemlig fra 1,1 procent i foråret til nu 0,9 procent.

Danmark har også fået sænket sine udsigter, men især for i år, hvor der kun ventes en vækst på 0,3 procent, mens der skulle være udsigt til en fremgang på 1,7 procent til næste år, hvilket nogenlunde er på niveau med, hvad de uafhængige vismænd, regeringen og flere andre venter.

De lidt dårligere udsigter for europæisk økonomi kommer, efter at der ellers på det seneste har været en del tegn på fremgang og optimisme.

Flere tillidsindikatorer er således oppe på det højeste niveau i to år. Men produktionen i både industrien og de store servicefag viste en overraskende tilbagegang i oktober, hvor ledigheden også steg til de aktuelle 12,2 procent, der er det højeste niveau i euroens mere end 14 år lange levetid.

Euroen er også blevet styrket med omkring fem procent over for dollaren i år, hvilket er med til at presse aktiviteten i Europa ned, selv om en stærk euro også dæmper inflationen og øger reallønnen.

Den fremgang, Europa-Kommissionen venter til næste år, er især trukket af Nordeuropa, mens udviklingen fortsat vil være svag mod syd. Det er således især Tyskland, Belgien, Estland og Irland, der vil sætte farten op til næste år, mens udviklingen fortsat vil være svag i lande som Spanien, Grækenland, Italien og Portugal. Mange af de eurolande, der har været hårdest ramt af de senere års krise, ventes dog endelig at kunne vende udviklingen efter flere år med recession og økonomisk nedgang.

Grækenland ventes eksempelvis at vokse med 0,6 procent til næste år og med 2,9 procent i 2015, efter hele seks år med recession. Portugal har også udsigt til svag vækst til næste år efter fire år med recession.

Men en del lande har fortsat behov for at gøre betydeligt mere for at bringe deres store underskud ned, hvilket kan ramme væksten.

Frankrig, som har fået to år til at reducere sit underskud, vil således fortsat i 2015 have et underskud på 3,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Spanien, som har fået forlænget sin tidsfrist for at bringe de store underskud ned, ser derimod ud til at gå mod større underskud. Europa-kommissionen venter en stigning fra 5,9 procent af BNP i 2014 til 6,6 i 2015 i Spanien.

Grækenlands enorme gæld ventes der-imod gradvist at falde fra 176,2 procent af BNP i år til 170,9 procent i 2015. Det er betydeligt bedre end i et andet kriseland, nemlig Cypern, som er det sidste euroland, der har modtaget en hjælpepakke fra EU og IMF. Her ventes gælden at stige fra 116 procent af BNP i år til 127,4 procent i 2015. Italien kan der-imod se frem til, at dets gæld topper på 134 procent af BNP i år, før den så småt begynder at falde.