Dansk milliardær har sagt endegyldigt farvel til Danmark: Driver hetz mod rige

Smykkerigmand har forladt fædrelandet for altid: »Jeg var en af de største skatteydere i Hørsholm Kommune i mange år, men det er slut nu,« siger René Sindlev.

Pandora-milliardæren René Sindlev oplever en hetz i Danmark mod velhavende folk, der skaber nye virksomheder og arbejdspladser. Nu har han forladt landet for stedse og har slået sig ned i Sydfrankrig. Matteo Zini

Han er en af fædrene bag den succesfulde smykkegigant Pandora. Han er milliardær, han har etableret nye virksomheder i Danmark og USA, og han var i en årrække en af de store skatteydere i velhaverkommunen Hørsholm nord for København.

I dag er han flyttet fra Danmark for altid og har slået sig ned i Sydfrankrig.