Dansk læge undsiger svensk beslutning om at droppe malariamedicin: »Det har vi vidst i 70 år«

Svenske hospitaler har droppet behandling af covid-19 med malariamedicinen klorokin, efter at patienter har fået alvorlige bivirkninger. Men ifølge den danske læge Stig Ekkert bruges medicinen forkert.

Svenske sygehuse stopper brugen af malariamidlet klorokin til behandling af patienter med covid-19, skriver Göteborg-Posten.

Svenske Expressen har berettet om 40-årige Carl Sydenhag, som har fået svære bivirkninger af klorokin, herunder kramper og synsbesvær.