Dansk iværksætter: »Det er fuldstændig essentielt for os at undgå at skulle fyre folk nu«

Jannik Lawaetz har på knap fire år opbygget en global forretning på at hjælpe yngre rejselystne verdensborgere med at parkere bagagen, når de rejser ud til verdens storbyer. Forretningsgrundlaget forsvandt som lyn fra en klar himmel fredag i sidste uge. Nu satser han på, at regeringens hjælpepakker og velvillige investorer kan holde hånden under virksomheden.

»Når New York lukker ned, som de gjorde i tirsdags, er der bare ikke så meget at gøre,« siger den danske bagageopbevaringsvirksomhed LuggageHeros stifter, Jannik Lawaetz. Thomas Lekfeldt

Jannik Lawaetz har på mindre end fire år opbygget en global deleøkonomisk platform, LuggageHero, som hjælper rejsende i flere end 40 storbyer verden over med at finde lokale butikker med plads til at opbevare bagage i baglokalerne.

Helt op til sidste weekend gik det strygende, men i det øjeblik alverdens storbyer med København i spidsen begyndte at lukke ned en for en, forsvandt forretningsgrundlaget med ét slag.