Dansk Industri til politikerne: Gør nu 130 procentfradraget permanent

Dansk Industri (DI) opfordrer forud for, at finansloven for 2021 bliver præsenteret, politikerne til at gøre det midlertidige forskningsfradrag på 130 procent permanent. Det vil være en vigtig løftestang for at sikre vækst og finde klimaløsninger i de kommende år, mener DIs administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil have gjort det midlertidige forskningsfradrag på 130 procent permanent i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er af »den største vigtighed«, at politikerne bliver enige om at gøre det midlertidige forskningsfradrag på 130 procent permanent, så dansk erhvervsliv har incitamentet til at blive ved med at investere massivt i forskning og udvikling.

Det mener Lars Sandahl Sørensen, administrende direktør i Dansk Industri (DI).

Forud for de finanslovsforhandlinger, som ventes skudt i gang på mandag, når regeringen præsenterer sit finanslovsforslag for 2021, opfordrer han i kraftige vendinger regeringen til at prioritere ét bestemt tiltag, nemlig forskningsfradraget.

Fortsatte massive investeringer i forskning og udvikling i Danmark er nemlig afgørende for, om det lykkes at trække Danmark ud af den økonomiske og eksportmæssige krise, som coronapandemien har medført, og det er mindst lige så vigtigt, hvis Danmarks ambitioner på klimaområdet og den grønne omstilling skal blive til virkelighed.

»Forskning er det, vi lever af. Punktum,« lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

»Næsten lige meget hvilken virksomhed du besøger rundt omkring i landet, lille som stor, har de en position på eksportmarkederne, de har idérigdom, innovationskraft, evne til at omforme forskning og udvikling til konkrete løsninger. Det er dét, vi lever af,« siger han.

I juni blev der som en del af den økonomiske stimulipakke indført et midlertidigt forskningsfradrag på 130 procent i 2020 og 2021. Dog med et loft over, så en koncern højst kan få et merfradrag på 50 mio. kroner. Indtil da udgjorde forskningsfradraget 103 procent, og det var besluttet, at det skulle stige gradvist til 106 procent i 2026.

Men et midlertidig forskningsfradrag er ikke nok, mener Dansk Industri. Forskningsfradraget skal gøres permanent, og loftet over fradraget bør også fjernes.

Radikale vil forlænge fradrag

Dermed går Dansk Industri et skridt videre end de Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, som til Berlingske torsdag siger, at de Radikale godt kan leve med, at de offentlige finanser går i minus, hvis pengene bruges rigtigt – for eksempel til at forlænge forskningsfradraget.

Dansk Industri har regnet ud, at det vil koste omkring en milliard kroner at gøre det høje forskningsfradrag permanent i de kommende år.

Men samtidig er Dansk Industri ved flere lejligheder, heriblandt i Berlingske i sidste uge, stået frem med en opfordring til, at politikerne som minimum fastholder det nuværende niveau i kroner og øre for de offentlige forsknings- og udviklingsinvesteringer.

Forskningsinvesteringerne er bundet tæt op på udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP), og BNP forventes at falde markant på grund af coronakrisen. Konsekvensen er, at det offentlige forskningsbudget kan blive beskåret med næsten en mia. kroner, hvis man følger BNP-udviklingen.

Det er en opfordring, som Forskningsalliancen, hvor Dansk Industri også deltager, gentager i Berlingske torsdag.

Lars Sandahl Sørensen understreger, at Dansk Industri ikke har et ønske om at »holde juleaften to gange på et år« ved både at kræve en fastholdelse af de offentlige udgifter til forskning og udvikling og et permanent 130 procent forskning- og udviklingsfradrag oveni.

»Vi mener, at man skal se den her investering som en del af de offentlige forskningsudgifter og dermed som et skridt på vejen mod, at de offentlige investeringer i forskning og udvikling udgør 1,5 pct. af BNP. Og så skal vi også lige minde om, at to tredjedele af alle forskningsinvesteringer er private investeringer,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Da forskningsfradraget allerede er forhøjet i 2020 og 2021, er det først fra 2023, at politikerne skal finde finansiering.