Flyselskabet Danish Air Transport har mandag gennemført en fyringsrunde i Danmark, som betyder, at 39 medarbejdere er blevet fyret i Danmark.

Det skriver JydskeVestkysten og TV Syd.

Administrerende direktør Jesper Rungholm siger til TV Syd, at selskabet vil være på forkant med at komme igennem krisetider.

»Det vil være fantastisk, hvis vi tager fejl. Hvis vi har ret, kan vi overleve, men det ville være rigtig svært, hvis vi ventede til problemerne kom,« siger han.

Fyringsrunden kommer oven i, at selskabet siden i sommer har afskediget flere hundrede ansatte i Litauen.

Ifølge Danish Air Transports hjemmeside har selskabet omkring 600 ansatte.

/ritzau/

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.