Dansk fiberproducent holder skansen

Det gamle Jacob Holm & Sønner-selskab, FiberVisions holder skansen i en benhård konkurrence om kunstfibre til hygiejneindustrien. Selskabet satser på helt nye måder at bruge fibrene på.

evinst i bleerne. FiberVisions er glade, når de små laver i bleerne. Det danske firma leverer kunstige fibre til dem. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Producenten af kunstfibre, Fibervisions i Varde, kæmper mod stigende priser på olie og plastråvarer og amerikanske og asiatiske konkurrenter, som nyder godt af en lav dollarkurs.

Alligevel lykkedes det sidste år at opretholde en omsætning på 1,4 milliarder kr. og et næsten uændret overskud på 114 mio. kr.

FiberVisions, der leverer fibre til hygiejneindustrien, hvor fibrene blandt andet indgår i babybleer, hygiejnebind, medicinske produkter og vådservietter, var indtil for få år siden en del af det daværende børsnoterede selskab, Jacob Holm & Sønner.

Datteselskabet Danaklon blev fusioneret med amerikanske Hercules, hvis ejer FiberVisions senere købte Jacobs Holm ud.

Kraftig konkurrence
Konkurrencen om at levere fibre til hygiejneindustrien har været stærkt stigende de seneste år, samtidig med at hovedmarkederne Europa og USA er ved at nå et mætningspunkt for hygiejneprodukter. Hvis man skal vokse, skal man derfor satse på Asien, Latinamerika og Mellemøsten - eller på helt nye områder, hvor fibrene kan bruges.

Siden 2000 har FiberVisions satset på udviklingen af nye anvendelser af fibrene.

For eksempel har FiberVisions udviklet nye fibre til vådservietter, rengørings- og aftørringsprodukter, ligesom selskabet satser på nye løsninger, hvor man kan bruge fibre til filtrering af vædsker og luft.

På den måde forsøger FiberVisions at udskille sig fra mængden af fiberproducenter, der i den hårde konkurrence leverer standardiserede hyldevarer.

»Vi lever i et omskifteligt marked og kun producenter med mod til forandring og initiativer til at udvikle sig har en chance for fortsat at eksistere,« mener adm. direktør Kristen Granhøj.

Måtte opgive overtagelse
FiberVision forsøgte sidste år at overtage den kriseramte italienske fiberproducent, Meraklon, som har en solid position på det store italienske marked. Men sådan en handel krævede EU-myndighedernes godkendelse, og det viste sig, at de tyske konkurrencemyndigheder så meget skeptisk på overtagelsesforsøget. I februar 2004 opgav FiberVisions derfor overtagelsen af Meraklon.