Dansk brøler redder tiltalt bagmand i udbyttesagen. Myndigheder glemte at indlevere nødvendige dokumenter

På trods af milliardsummer til advokater bliver bagmand i udbyttesagen Sanjay Shah ikke udleveret til Danmark. De danske myndigheder har nemlig ikke indleveret de nødvendige dokumenter.

Sanjay Shah er ifølge de danske anklager en af de helt store bagmænd bag udbyttesagen, hvor Danmark i en årrække fra 2012 til 2015 blev lænset for milliarder af udenlandske finansfolk og svindlere. Christopher Pike/AFP/Ritzau Scanpix

En juridisk fodfejl er skyld i, at Sanjay Shah ikke bliver udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

Det slår en domstol i Dubai fast, efter at de danske myndigheder siden hans anholdelse i starten af juni har forsøgt at få ham udleveret.