Dansk afstemning om alle EU-forbehold

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) gør klar til en folkeafstemning om alle tre EU-forbehold, som sandsynligvis skal afholdes i 2003.S tager forbehold for afstemningPia K: Fogh må sætte Møller på pladsVenstre støtter Per Stig MøllerJelved støtter hurtig EU-afstemningSjursen: Nej til samlet EU-afstemningSF imod endnu en EU-afstemningNy euro-afstemning på vej

Læs mere
Fold sammen
Han understreger, at regeringen ikke har taget beslutning om en dato endnu. Men hans vurdering er, at det bliver efter det danske EU-formandskab i efteråret 2002, og før de nye traktatforhandlinger i EU i 2004.

Når tiden kommer, så er Per Stig Møller stemt for, at danskerne skal stemme om euro-, forsvars- og retsforbehold samtidig.

»Det mest sandsynlige er alle tre,« sagde Per Stig Møller onsdag til en gruppe journalister.

Sverige og Storbritannien forbereder folkeafstamninger om deltagelse i euroen, og Per Stig Møller forudser, at de vil blive afholdt i 2003. Han mener ikke, at en dansk folkeafstemning er direkte afhængig af, at regeringerne i Stockholm og London udskriver folkeafstemninger. Men det vil ændre Danmarks position, hvis kronen er den eneste nationale valuta i EU, mens resten af de 15 lande bruger euro.

"Vi får en ny situation, hvis de to stemmer ja. Skal vi så stå helt alene," spørger

udenrigsministeren.

Per Stig Møller advarer dog imod at spørge befolkningen om euroen igen, før befolkningen beder om at blive spurgt. Men han forudser, at danskerne hurtigt vil blive mere og mere positiv.

Han mener, at introduktionen af mønter og sedler siden 1. januar vil ændre danskernes opfattelse af projektet. Tidligere var det et teoretisk projekt, men nu er det blevet håndgribeligt, når danskerne bruger euro på rejser, og danske butikker modtager møntfoden.

Udviklingen i EUs forsvarssamarbejde og det retlige samarbejde foregår også hastigt. Derfor er grunden lagt til en afstemning næste år.

"Det kan blive i 2003, men det siger jeg ikke, det gør," siger Per Stig Møller.

Ritzau