Danmarks statsgæld falder til laveste niveau i 14 år

Statsgælden var ved udgangen af sidste år på 323 milliarder kroner. Det svarer til cirka 12 procent af BNP.

Danmarks statsgæld er således faldet med 26 procent til 323 milliarder kroner det seneste år. Det viser tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der blev rusket godt og grundigt i verdensøkonomien sidste år, men Danmark ser ud til at stå et robust sted til at håndtere de tæsk, der måtte komme.

Danmarks statsgæld er således faldet med 26 procent til 323 milliarder kroner det seneste år. Det viser tal fra Nationalbanken.

Det svarer til cirka 12 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP) og er det laveste niveau siden december 2008. BNP er et nøgletal, der bruges til at opgøre størrelsen af et lands økonomi.

Der er blevet skåret 115 milliarder kroner af gælden på et år. Det er et vildt tal, skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

»Det understreger, at staten ikke står med et stort gældsbjerg på den anden side af coronakrisen. De offentlige finanser og statens gæld er stærke, set i lyset af at coronakrisen sendte dansk økonomi i bakgear.«

I december 2008 svarede statsgælden til knap 11 procent af Danmarks BNP.

Det er blandt andet positive vinde på aktiemarkedet i 2021, som er medvirkende til, at der er blevet skåret så markant i gælden, vurderer han.

»En positiv udvikling på aktiemarkedet i 2021 har øget indtægterne fra pensionsafkastskatten. Indbetalingerne fra pensionsafkastskatten i 2021 skete i foråret 2022.«

Ifølge Finansministeriet er det endnu svært at pege på, hvad der helt præcist ligger bag udviklingen, men ministeriet sandsynliggør, at indbetalinger fra pensionsafkastskatten kan være medvirkende.

Det økonomiske uvejr, der har ramt verdensøkonomien i 2022, vil dog sandsynligvis lægge en dæmper på indtægter fra eksempelvis personindkomstskatter og moms og øge udgifter til blandt andet ledighedsydelser.

»Dertil vil en negativ udvikling på aktiemarkeder føre til markant færre indtægter fra pensionsafkastskatten, end vi har haft de senere år,« skriver Kristian Skriver.

/ritzau/