Danmarks rigeste har selv tjent deres penge

De fleste af de 100 rigeste danskere er iværksættere, der har skabt et livsværk på en generation ved dygtighed, flid og held. 13 af den type entreprenører stormer ind på Berlingske Business Magasins liste over Danmarks 100 rigeste 2013. Kirk Kristiansens Lego-arvtagere er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Foto: Mads Nissen

Kirk Kristiansen-familien, der har arvet Lego-imperiet, de stridende fjerde-femte generations-arvinger i Færch-klanen, Hanne Kasprzak, der er anden generation i Ecco og ligesom Kirk Kristiansen har heste som sin altdominerende passion.

Disse stenrige danskere, der nyder det arbejdsfrie liv, er undtagelsen. Undtagelsen fra den regel, der bekræfter, at de allerrigeste i dagens Danmark er entreprenører i første generation. Iværksættere, der i et livsforløb har evnet at tjene en formue ved dygtighed, hårdt arbejde og vedholdenhed.

Den lære kan man drage af årets liste over Danmarks 100 Rigeste. 61 af de rigeste er nemlig første generations-iværksættere. Deres gennemsnitlige formue er på godt to mia. kr., hvis man fraregner Lars Larsen, som er iværksætter af første generation i Jysk og vejer særligt tungt i statistikken. Desuden har 13 af de 14 nye på årets rige­liste selv stiftet deres virksomhed, som de har brugt hele deres liv på at skabe.

Den 68-årige Svend Møller Hansen i Hobro er en af dem.

For 45 år siden kom den smede- og landmandsuddannede stålentreprenør hjem fra Londonderry i Nordirland. Her arbejdede han som rejsemontør for Dronningborg Maskinfabrik. Udrejsemisforståelser hos myndighederne i det uroplagede land forsinkede hans afrejse i fire uger. Svend Møller Hansen brugte ventetiden på at hjælpe en irsk smed med nogle store stålkonstruktioner. Da han satte foden på dansk jord, åbnede han sin egen stålkonstruktions-virksomhed i Hobro. Der måtte også i Danmark være brug for den type konstruktioner til landbrug og industri, som han havde hjulpet med at svejse sammen i Nordirland.

I dag har DS-Grupppen, som hans virksomhed hedder, en egenkapital 650 mio. kr. I rige-listen vurderes han dog til at være næsten det dobbelte værd, idet listen rangordner efter den estimerede handelspris. Det giver ham en placering som nr. 74.




 

Svend Møller Hansen tilskriver selv sin succes, at han er en synlig leder, der ved, hvad der foregår og har fornemmelse for markedet. I en alder af 68 arbejder han stadig 12 timer om dagen. Han tager beslutninger hurtigt og har været heldig at ansætte de rigtige folk. Dem viser han stor tillid, men »laver de noget skidt, falder lussingen med det samme og ikke tre måneder efter, for det er urimeligt«.

Han har ifølge sit eget udsagn ikke mere uddannelse, end at han tør tage en risiko. Han ser ikke alle de farer, der toner frem for folk, som har gået på universitetet i årevis.

»Os, der sad bagerst i klassen, kender livet. Derfor tør vi også mere«, siger han.

Rige er ikke »nyrige«

De egenskaber, Svend Møller Hansen tillægger sig selv, er ifølge professor i ledelse ved CBS, Flemming Poulfeldt typiske for arketypen blandt de nye rige.

De er netop ikke »nyrige«, som de ejendomsspekulanter finanskrisen fjernede fra listen efter 2008. De er tværtimod mennesker med passion, vilje og styrke til at forfølge en forretningsidé for fuld hammer, og de holder sig gerne til det, de er bedst til.

De kan være veluddannede eller uuddannede. Det er ikke afgørende. Det er derimod evnen til at udnytte deres faglighed og anvende den i forretningsmæssig sammenhæng, der gør forskellen.

De tager store, men kalkulerede risici. De ved måske ikke, hvor meget de kan vinde, men de har en fornemmelse af, hvad de har råd til at tabe. Og så har de energi til at opsøge heldet, eller som Flemming Poulfeldt formulerer det »træne til heldet«.

Se også: Få adgang til online-udgave af Business Magasinet med Danmarks 100 rigeste her

Professor Torben Bager, der er ekspert i iværksætteri på Syddansk Universitet, peger desuden på, at de nye rige på listen – foruden Svend Møller Hansen, er det f.eks. Lennart Lajboschitz med Tiger-butikkerne, Nina og Hans Rye med deres Masai-tøjkollektion, Tais Clausen og Nikolaj Deichmann med deres 3Shape Cad-Cam-systemer – folk, der har prøvet sig frem. De har ikke haft megen kapital. De har måttet benytte sig af de forhåndenværende ressourcer. Derfor er de kommet ud med overraskende løsninger og koncepter, som har vakt kundernes begejstring.

De prøver sig frem

Tiger-butikkernes ti-krone-priser er et godt eksempel. At sælge småvarer for en fast pris var noget, Lajboschitz lod sin svigerinde forsøge sig med, da hun passede hans første butik, mens han var på ferie. Svigerinden kunne ikke huske de mange forskellige priser. Derfor lod han hende prøve at sælge dem alle for en rund tier. Det koncept rulles nu ud af Lajboschitz over hele verden med kapitalfonden EQT i ryggen.

Nina og Hans Rye, der står bag Masai-kollektionen, har også prøvet sig metodisk frem til succes.

»Vi har arbejdet systematisk med de ideer, vi tror på. Når vi har haft modvind og fået kritik, har vi lyttet, analyseret og korrigeret med små justeringer, så vi har kunnet bevare de gode ting og ændret det, som ikke fungerede uden at få de store skrammer,« fortæller Hans Rye.

Konstant fokus på effektivisering og omkostningsstyring og en evne til at bevare begge ben på jorden, når succeserne har vist, sig, er andre forklaringer på, at Masai-stifterne i dag kan kalde sig milliardærer.

Evnen til at vende hver krone, inden den gives ud, er også vigtig.

En anden af de nye på rigelisten, Henry Johansen, der sammen med sin datter stiftede og siden solgte den nu kuldsejlede Biva-møbelkæde, peger netop på omkostningsbevidstheden som den største faktor.

»Jeg fokuserer hele tiden på at holde omkostningerne nede i alt, hvad jeg gør,« siger Henry Johansen, der er uddannet murer. Han tjente sine første penge ved at opføre villaer og sælge dem videre. Her lærte han at økonomisere, så der altid var overskud.

Med formuen fra Biva-salget har han nu skabt ejendomskoncernen Boka, der udvikler butikscentre, og han er i dag god for en mia. kr. Han springer ind på listen som nr. 81. Henry Johansen investerer generelt ikke for lånte penge, og i sin Biva-tid var han meget forsigtig med at åbne nye forretninger.

»For der findes kun 20 rigtigt gode beliggenheder for møbelforretninger i Danmark,« siger han. Det var noget, de kapitalfonde, der overtog Biva, ikke forstod, og foretagendet gik endegyldigt ned i april i år.

Timing, markedsforståelse og held

De personlige egenskaber til trods peger professor Torben Bager på, at evnen til at placere sig rigtigt i et marked er alt afgørende. Og her spiller held og timing ind.

»Når vi snakker nye rige danskere, ser vi jo succeserne og ikke alle dem, der er gået ned undervejs i processen,« siger han.

To, der har formået at placere sig rigtigt, er 3Shape-stifterne Tais Clausen og Nikolaj Deichmann.

3D- og Cad-Cam-teknologien har et utal af anvendelsesmuligheder hos læger og tandlæger, der skal diagnosticere og behandle patienter. Formår man at finde de rette løsninger, er markedet næsten uendeligt, og der er gode penge at tjene.

De to 3Shape-stiftere er tilsammen næsten to mia. kr. værd og optræder som henholdsvis nr. 88 og 95 på årets rigeliste.

Det er dog ikke alle de nye rige, der fastholder og forbedrer deres placeringer, selv om de arbejder hårdt og tager store risici.

De senere års højdespringere, Saxo Bank-stifterne Lars Seier Christensen og Kim Fournais, må erkende, at træerne ikke vokser ind i himmelen. I år er de røget langt ned ad listen – fra nr. 12 og 13 til nr. 22 og 24.

Formuen følger den nedadgående aktiekurs, som i 2012 var slem ved investeringsbanken, der ikke længere tjener så mange penge på sine valutastyringssystemer.

Men Saxo-drengene kan kravle op igen. Ligesom L’easy-milliardæren Niels Thorborg gør det på årets liste. Også han tabte penge på bankdrift. Nu har han købt Inspirations-kæden og tjener penge på isenkram. Og selvfølgelig på alle de apparater, som »Peter« sætter op hos folk – og sørger for virker, inden han kører.