Danmarks Bekymringsparti

Minikronik. Danskerne bekymrer sig mindre i dag end tidligere. Men de mest bekymrede flokkes om Dansk Folkeparti, hvilket kan skævvride fokus, skriver kronikøren.

Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, der er et privat og uafhængigt analyseinstitut, har siden 1983 gennemført kvartalsvise interviewundersøgelser som dokumenterer udviklingen i befolkningens adfærd, planer, forventninger og holdninger. Ser man på IFKA Konjunktur, juni og september 2006, kan der på dette grundlag for eksempel foretages en opgørelse af vælgernes bekymring i forhold til en række samfundsforhold opdelt efter politisk ståsted.

For befolkningen som helhed gælder de største bekymringer vold og kriminalitet, de ældres vilkår i samfundet, fødevarernes kvalitet og miljøet. Mens bekymringerne i forhold til indvandrere og flygtninge, folkeskolens kvalitet og børnefamiliernes vilkår ligger på et noget lavere niveau. Den laveste bekymring gælder skattetrykket og ikke over-raskende udsigten til arbejdsløshed samt inflation og prisstigninger. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at bekymringsniveauet generelt er historisk lavt, og at det er faldet for alle de her målte samfundsforhold.

Men ser man på bekymringen hos de forskellige partiers vælgere, viser der sig et inte-ressant mønster.

Det springer således i øjnene at Dansk Folkepartis vælgere i særklasse er de mest bekymrede. Med en enkelt undtagelse er de således for alle de målte samfundsforhold mere bekymrede end befolkningen som helhed. Dansk Folkeparti fremstår således som dansk politiks "bekymringsparti" nummer et.

Frygt for vold og fremmedeDet er i særlig grad iøjnefaldende, når det drejer sig om bekymring i forhold til vold og kriminalitet, indvandrere og flygtninge samt de ældres vilkår. Ja, frygten for vold og kriminalitet samt indvandrere og flygtninge er i udpræget grad noget der især dominerer blandt Dansk Folkepartis vælgere, hvor mere end halvdelen er meget bekymrede over disse forhold, mens det hos de øvrige partiers vælgere kun er mellem 20 og 30 procent på indvandrer- og flygtningeområdet for Social-demokraternes og De Radikales vedkommende endog endnu færre. Skattetrykket er også noget der især bekymrer Dansk Folkepartis vælgere, men De Konservatives vælgere følger dog tilsyneladende partilinjen idet de på dette område er mere bekymrede end befolkningen som helhed.

For de øvrige partier er bekymringen for de ældres vilkår i samfundet fremherskende blandt Socialdemokraternes vælgere. De er samtidig de mest bekymrede for miljøet og fødevarernes kvalitet ligesom de også er de mest bekymrede for børnefamiliernes vilkår. Kvaliteten i folkeskolen er især noget der bekymrer De Radikales vælgere, der samtidig er dem, der er mindst bekymrede over skattetrykkets højde.

Overdimensioneret fokusMan kan så spørge hvad konsekvenserne er, af at de mest bekymrede vælgere især flokkes om Dansk Folkeparti, når bekymringsniveauet i befolkningen som helhed samtidig er faldende? Ja, enten kan det betyde, at der bliver et overdimensioneret fokus på bekymringerne i samfundet på grund af Dansk Folkepartis stærke parlamentariske placering som regeringens støtteparti, eller også kan man se det som selve det politiske systems lynafleder, idet de bekymrede hermed har en stemme, der er med til at tage trykket af kedlen.