Danmark tjener tykt på globaliseringen

Danskerne hører sammen med finnerne til dem, der har tjent mest på globaliseringen. Det viser en ny, omfattende analyse af, hvem der har fået mest ud af den globaliserede verden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

234.000 kroner eller prisen på en ny, veludstyret Ford Focus. Det er den gevinst en dansker samlet set har vundet ved globaliseringen i periode fra 1990 til 2011.

Det fremgår af en ny omfattende analyse af 42 landes økonomi, som analysevirksomheden Prognos AG har gennemført for den tyske fond, Bertelsmann Stiftung.

Analysen besvarer spørgsmålet; hvem tjener mest på globaliseringen? Globaliseringen bliver ofte beskrevet som en udfordring op en trussel for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Men virkeligheden ser noget anderledes ud, hvis man skal tro den nye analyse.

Faktisk er Danmark det land, der har tjent næstmest på globaliseringen kun overgået af Finland. 1.420 euro eller ca. 10.600 kr. er, hvad hver enkelt dansker har tjent i gennemsnit om året (beregnet med udgangspunkt i BNP per indbygger, red.).

Det summer op til 234.000 kr. over den 21-årige periode, analysen omfatter. Udover Danmark og Finland ligger lande som Japan, Tyskland, Schweiz, Israel og Østrig også helt i top, når det handler om at få gavn af globaliseringen.

Til gengæld er det meget begrænset, hvad de nye vækstlande, som Indien, Kina, Mexico, Rusland og Brasilien har fået ud af globaliseringen. De rangerer helt i bunden af Bertelsmann Stifttungs rangliste over gennemsnitlig indkomstgevinst per indbygger ved globaliseringen mellem 1990 og 2011.

At verden er vokset sammen har på ingen måde medført, at velstanden er indsnævret mellem industrilande som Finland, Danmark eller Japan og vækstlandene, tværtimod, skriver Bertelsmann Stiftung i en pressemeddelelse. Mens globaliseringseffekten på BNP per indbygger i de 20 største industrilande i gennemsnit er vokset med omkring 1.000 euro om året, er BNP per indbygger vokset med mindre end 100 euro om året i lande som Mexico, Kina eller Indien, hedder det.

"Vi må konkludere, at globaliseringen har uddybet kløften mellem rig og fattig yderligere," konkluderer bestyrelsesformand for Bertelsmann Stiftung, Aart De Geus, og konstaterer, at det tager længere tid for de positive effekter af globaliseringen at slå igennem i udviklings- og vækstlandene, end i de udviklede økonomier.

Art De Geus advarer imidlertid mod at tro, at ny protektionisme vil være løsningen på problemet. Derimod opfordrer han til et mere aktivt udviklingssamarbejde mellem industrilande og udviklingslande.

Eksperterne i Bertelsmann Stiftung, der har som speciale at engagere sig i vigtige samfundsspørgsmål, opfordrer til, at industrilandene åbner deres markeder for produkter fra mindre udviklede lande, at de reducerer deres støtte til landbruget, og at de i højere grad finansiere uddannelse, opbygning af infrastruktur og produktionsanlæg i udviklingslandene.