Danmark stopper finansiering af sort energi i udlandet fra næste år – statens eksportbank er klar med ny strategi

EKF Danmarks Eksportkredit er klar med en ny, grøn strategi, der skal gøre fonden klimaneutral i 2045, og vil fremover fokusere på nye teknologier som brint og CO2-fangst. Strategiændringen kommer samtidig med, at klimaministeren meddeler, at Danmark stopper finansiering af sort energi i udlandet.

I flere årtier har den statslige kreditinstitution, EKF Danmarks Eksportkredit, blandt andet været med til at afdække risikoen ved store havvindmølleprojekter i udlandet for på den måde at hjælpe danske virksomheder i gang med eksport. Nu ændrer fonden strategi og vil bruge erfaringerne fra finansiering af havvind til at sætte gang i et eksporteventyr inden for Power-to-X og CO2-fangst. Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Danmark melder nu som et af de første lande i verden ud, at det er slut med offentlig dansk finansiering og eksportfremme af fossile brændsler i energisektoren i udlandet.

Det oplyser klima-, energi- og forsyningsministre Dan Jørgensen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen (S) i en fælles pressemeddelelse.

Konkret betyder beslutningen, at investeringer, projekter eller aktiviteter, der fremmer fossile brændsler i energisektoren i udlandet, ikke længere vil kunne støttes fra dansk side, dog med en enkelt undtagelse, nemlig visse naturgasprojekter.

»Allerede sidste år besluttede regeringen et fuldstændigt stop for eksportfinansiering til kulkraft og termisk kul. Det har det nylige G20-topmøde nu også tilsluttet sig. Derfor vil regeringen presse på for, at vi også lukker for pengekassen til olie og gas-investeringer i udlandet. Fremtidens investeringer ligger i havvind, solceller og grønne brændstoffer,« siger Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det får konsekvenser for blandt andet den statslige eksportkreditinstitution  EKF Danmarks Eksportkredit, som nu ændrer strategi.

EKF er en slags statslig eksportbank, som lige nu har udstedt garantier og lån til danske eksportvirksomheder for godt 100 milliarder kroner. EKF er nu klar med en ny strategi, der skal gøre kreditinstituttet klimaneutral senest i 2045.

Samtidig er målet, at EKFs samlede forretningsomfang inden for grøn eksport skal nå 160 milliarder kroner i 2030. Pengene skal især være med til at sætte gang i et dansk eksporteventyr inden for produktion af nye grønne brændstoffer baseret på grøn strøm.

Strategien bliver præsenteret samtidig med regeringens udmelding i forbindelse med FNs Klimatopmøde i Glasgow, som onsdag har fokus på finansiering. Strategien betyder, at EKFs kundeportefølje, som i dag består af knap 700 eksportvirksomheder og projekter, skal opsamle lige så meget CO2, som den udleder.

Finansiering af et dansk eksporteventyr inden brændstoffer baseret på grøn strøm (Power-to-X) og CO2-fangst spiller en central rolle i strategien. Til gengæld er det stadig ikke klart, hvordan EKF vil håndtere støtte til projekter, der retter sig mod den fossile del af energibranchen.

Nyt eksporteventyr kræver risikoafdækning

EKF, der tidligere hed Eksportkreditfonden, har blandt andet erfaring i at finansiere store, risikobetonede havvindprojekter. Den erfaring skal nu bruges til at få eksporten af Power-to-X og CO2-fangst i gang frem mod 2025.

»Vi holder fast i vores position inden for vind. Men nu vil vi gerne tage den samme rejse inden for de nye, grønne teknologier. Danmark og resten af verden skal alligevel i den retning,« siger Peder Lundquist, administrerende direktør for EKF:

»Vores erfaring er, at i starten af sådan et forløb, hvor teknologien er usikker, og risici er meget store, er der brug for sådan nogle som os til at tage noget af risikoen. Det kan være svært for en almindelig finansiel virksomhed at tage den form for risici, før man kan se, at teknologien er færdigudviklet.«

Klimaneutral i 2045

EKF har sat målet for klimaneutralitet – eller netto-nul udledning – i 2045. Det er fem år tidligere end Danmarks officielle mål om klimaneutralitet.

»Vi stiller et mere ambitiøst krav til os selv for at tvinge os selv til at gøre nogle af de nødvendige ting allerede nu og ikke om fem eller ti år,« forklarer Peder Lundquist.

Én af de nødvendige ting er at kaste sig ind i Power-to-X og CO2-fangst, selvom der er tale om nye, uafprøvede teknologier med stor risiko. Her har EKF erfaringer at trække på, der gør fonden mere risikovillig end andre.

»Der er ingen tvivl om, at den store appetit, som vi ser på vind, langt fra er til stede på sammen måde andre steder. Vores vurdering er, at det hænger sammen med, at risikoen ved en ny, ikke færdigtestet teknologi er for høj,« siger Peder Lundquist:

»Vi har den fordel, at vi har været førende på vind så længe, at vi har den læring, der skal til, for at vi er klar til at tage skridtet med det samme, når det gælder Power-to-X.«

Kritik af oliekraftværker

EKF blev i foråret blev kritiseret i skarpe vendinger af Mellemfolkeligt Samvirke for at i 2017 og 2018 at have støttet opførelsen af to kraftværker i henholdsvis Bermuda og Mali, som begge kunne køre på både naturgas og det stærkt forurenende bunkerolie.

EKF stillede således i 2018 en køberkredit på 682 millioner kroner til kraftværksprojektet i Bermuda, og året før gav fonden et eksportlån på knap 90 millioner kroner til projektet i Mali.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke er EKF er en del af et stort internationalt problem, hvor offentlige fonde og virksomheder finansierer ny fossil infrastruktur.

»De største økonomier i verden, G20, bruger hvert år 400 milliarder kroner i offentlige midler på at støtte fossile projekter i andre lande. Seks gange så meget som det, de bruger på vedvarende energi,« lød det dengang fra Mellemfolkeligt Samvirke, som foreslog, at Danmark i lighed med Storbritannien meldte ud, at den ville stoppe alle nye fossile projekter i udlandet.

Slut med olie- og gasprojekter på sigt

Hvad der præcist kommer til at ske med de to investeringer og andre eksportprojekter, der er rettet mod den fossile del af energisektoren, er ikke helt på plads endnu. Men der kommer at ske noget, lover Peder Lundquist.

»På sigt kommer vi til at stoppe for olie og gasprojekter i energisektoren for at nå netto nul udledning. Hvor hurtigt det skal ske, skal afklares,« siger Peder Lundquist, der i de kommende dage deltager i FNs klimatopmøde i Glasgow.

Her har værtslandet Storbritannien sat et kulstop i 2030 i de udviklede lande og i 2040 i de underudviklede lande på dagsordenen. Samtidig forventes Storbritannien at præsentere et initiativ, hvor en række eksportkreditinstitutioner også forpligter sig til at stoppe med støtte til finansiering af nye olie- og gasprojekter. Det er et initiativ, som Danmark nu tilslutter sig.

»Med beslutningen sætter vi også stop for eksportfremmeydelser for danske virksomheders aktiviteter inden for fossil energi. De danske virksomheder leverer allerede stærke grønne løsninger ude i verden, og det er den vej, vi skal. Danmark støtter desuden Storbritanniens COP26-erklæring om international støtte til at fremme grøn energiomstilling, herunder at stoppe finansiering til fossil energi i udlandet«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

Derudover præsenterer Danmark sammen med Costa Rica initiativet Beyond Oil and Gas, hvor lande forpligter sig til at stoppe udvindingen af olie og gas inden 2050, sådan som Danmark har gjort.

Udover EKF og eksportfremme får udmeldingerne også betydning for Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU), som også stopper med at støtte fossile projekter.

Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, er godt tilfreds med Danmarks udmelding.

»Det er et kæmpe skridt fremad og et vigtigt signal til COP26, at Danmark stopper offentlig støtte til udvinding af olie og gas, ligesom støtten til kul er blevet udfaset. Vi skal selvfølgelig ikke bruge vores offentlige midler på at understøtte udvinding af mere olie og gas, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader,« siger Lars Koch.